Annonce
Indre By

Hærværk mod missionær-statue ved Marmorkirken

En statue af den dansk-norske missionær Hans Egede ved Marmorkirken i København er blevet udsat for hærværk. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Annonce

En statue af den dansk-norske missionær Hans Egede, der står placeret ved Marmorkirken, er natten til tirsdag blevet udsat for hærværk.

En ukendt gerningsmand har med rød maling skrevet 'Decolonize' på statuens sokkel. Det samme skete tidligere i juni på en statue af Hans Egede i grønlandske Nuuk.

Hans Egede var missionær i Grønland i 1700-tallet, hvor han regnes for grundlægger det daværende Godthåb, nu Nuuk.

I Grønland mener flere i dag, at statuen af Hans Egede bør tages ned og sættes på museum. 'Stop med at hylde kolonialister', lyder det således i en underskriftindsamling ifølge det grønlandske medie knr.gl

I forbindelse med protesterne mod racisme efter George Floyds død under en anholdelse i Minneapolis er der flere steder i Europa og Nordamerika begået hærværk mod statuer og monumenter, som bliver sat i forbindelse med kolonisering eller racisme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydhavnen

Snart sejler jazzen gennem havnen

Indre By

Sejlende sømandshjem vender hjem

Indre By

Mad og musik på hemmelig Tivoli-scene

Annonce