Annonce
Krimi

Hvem dræbte Stine Geisler? Nyt program løfter sløret for hemmelig drabsmistænkt

Efterforsker Sebastian Richelsen forsøger sammen med journalist Jeppe Facius og forfatter Søren Baastrup at grave dybere i det 30 år gamle mordmysterie. Pr-foto
Annonce

I år er det 30 år siden, at den kun 18-årige Stine Geisler blev dræbt i en kælder i Teglgårdsstræde. Den unge Stine Geisler var blevet mishandlet, og havde blandt andet fået ridset et mystisk symbol i hendes arm.

Mere end 4.000 blev afhørt af politiet i sagen, men det lykkedes aldrig at finde gerningsmanden. Mordet står derfor stadig uopklaret, og var et af de mest omdiskuterede i det 20. århundrede.

Men nu kommer en ny true-crime serie fra Discovery Networks Danmark, hvor den tidligere efterforsker Sebastian Richelsen sammen med journalist Jeppe Facius og forfatter Søren Baastrup vil grave dybere i sagen. De har på hver sin vis indsigt i sagen, og undersøger særligt nogle af de spor, som politiet måske slap for hurtigt.

I programmet, der kan ses på Dplay, konfronterer de blandt andet en mistænkt, der for offentligheden hidtil har været ukendt. Den mistænkte med navnet 'rulleskøjteløber' har angiveligt flere gange pralet over for venner og bekendte, med at han burde være fængslet for drabet på den unge gymnasiestuderende. Angiveligt havde han et alibi, men måske slap politiet den mistænkte for hurtigt.

De tre efterforskere er dog ikke sikre på, at 'Rulleskøjteløberen' er drabsmanden, og teamet ser derfor også nærmere på blandt andet Amagermanden og Peter ’Smiley’ Kronholm, der også var mistænkte i sagen.

’Hvem dræbte Stine Geisler’ får premiere på Dplay 25. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce