Annonce
CORONA

Ikke forsvarligt at holde åbent: Slut med skøjteløb i denne omgang

Broens Skøjtebane på Christianshavn. Foto: Christian M. Olsen
Annonce

Det er slut med skøjteløb ved Inderhavnsbroen i denne omgang.

I kølvandet på statsminister Mette Frederiksens udmelding om nye corona-restriktioner i hovedstadsområdet har Broens Skøjtebane valgt at stoppe aktiviteterne for denne vinter.

- Vi er utrolig kede af situationen, da vi havde set frem til at kunne tilbyde vinterhygge, skøjtedans og varme drinks i disse kolde vintermåneder. Men på baggrund af den nuværende situation, mener vi ikke længere, at det er forsvarligt at holde den åben, skriver Broens Gadekøkken i et opslag på facebook.

Skøjtebanen bliver lukket onsdag 9. december kl. 20, og Broens Gadekøkken begynder at pille den ned allerede i næste uge, så den ikke står og bruger unødvendig energi og ressourcer.

- Vi vil gerne sende en stor tak til alle vores besøgende, som har gjort vinter- og julesæsonen på Broens Skøjtebane og i Broens Gadekøkken magisk og mindeværdig, skriver de på facebook.

Broens Gadekøkken har fået forlænget tilladelsen til at drive gadekøkken på Grønlandske Handels Plads og forventer at åbne igen til marts 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Færre gratis omgange i 2021, tak

Annonce