Annonce
Indre By

Inger forsker i byens skjulte dyreliv: Selvom vi ikke kan se det, vrimler det med flagermus

Biolog Inger Kærgaard med den ultralyds-lytteboks, hun har hængede i Rundetårn i forbindelse med sit forskningsprojekt "Flagermusenes By". Foto: Jacob Crawfurd
Fra Rundetårn, Rådhustårnet, Strøget, en skolegård og en altan lytter biolog Inger Kærgaard efter flagermus med en ultralydsdetektor, en såkaldt flagermuslytteboks. Ingen ved med sikkerhed, hvor de små, flyvende pattedyr holder til om dagen, og det vil Inger finde ud af. Flagermusene er vigtige, fordi de giver et fingerpeg om, hvordan det står til med byens biodiversitet.

Når vi bevæger os gennem byen en sommeraften, lægger mange af os nok mærke til bussernes prusten, en soundbox på en cykel eller latteren fra en gruppe snalrede restaurantgæster, der er på vej efter en god middag.

Alt det ser biologen Inger Kærgaard, der står bag forskningsprojektet Flagermusenes By, også. Men der ud over spotter hun også flagermus.

- Jeg har optaget seks forskellige flagermusarter fra min altan. Jeg skanner for ultralyd, som er det, flagermusene bruger til at fange insekter med. Forskellige flagermusarter bruger forskellige ultralydsfrekvenser, når de jager. Dem kan man optage, og det er en god måde at undersøge flagermusene uden at forstyrre dem, fortæller hun.

Annonce

Projektet med at klarlægge, hvor mange flagermus, der er i byen, er vigtigt af flere grunde.

For det første, påpeger Inger Kærgaard, har det en værdi i sig selv, at det vilde dyreliv lever side om side med os mennesker i hovedstadsområdet.

- Når jeg ser sådan et fint, lille, totalfredet dyr, står tiden stille. Det er i sig selv fantastisk at møde naturen midt i byens liv. For det andet er flagermusene en vigtig indikator på, hvordan det står til med byens biodiversitet. Flagermus lever af insekter, der svinder ind i antal, når biodiversiteten halter, siger Inger Kærgaard.

Ukendt antal flagermus

Til trods for at flagermusenes trivsel og antal siger noget vigtigt om, hvordan det står til med biodiversiteten, ved man ikke, hvor mange flagermus, der er. Det skal Inger Kærgaards projekt afdække.

- Det er mit håb med "Flagermusenes By" at få etableret en baseline, så vi fremover kan sammenligne flagermusenes aktivitet år for år. Med udgangspunkt i den baseline vil vi kunne måle, hvad klimaforandringerne betyder for de københavnske flagermus, siger hun.

Hvor svært kan det være at tælle flagermus, kan man så spørge. Svaret er: Ret svært!

For flagermus holder til i flokke, der løbende flytter rundt. Nogle af flokkene ved man nogenlunde, hvor er. Men andre flagermus aner man ikke, hvor opholder sig i løbet af dagen, hvor de slumrer med hovedet nedad og de tynde, læderagtige vinger beskyttende foldet om kroppen.

Er flagermus farlige?

Kinesiske flagermus sættes i forbindelse med corona. Men Inger Kærgaard fortæller, at da pandemien brød ud, blev forskningsprojekter, hvor flagermus skulle håndteres, udsat af frygt for, at det lille pattedyr ville blive smittet med corona af mennesker.

Inger Kærgaard, der har arbejdet professionelt med flagermus i fem år, har ikke hørt om nogen mennesker, der er blevet smittet med sygdomme fra københavnske flagermus.

Hun oplyser desuden, at af de 1.400 flagermusarter, der findes i verden, er der kun tre arter "vampyrflagermus", der slikker blod fra kvæg eller fugle. Disse tre arter findes alle i Latinamerika.

Alle flagermus er totaltfredede. Hvis du finder en flagermus, må du ikke håndtere den selv. Ring i stedet til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral på 1812.

Selvom Inger Kærgaards projekt kun har været i gang siden 25. marts, har hun allerede påvist, at der ved Rundetårn og Rådhustårnet om natten færdes dværgflagermus, troldflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus. Og der kan sagtens tænkes at komme flere flagermus på Ingers radar det kommende år, hvor hendes forskningsprojekt skal køre.

- Der er masser af flagermus i byen. Jeg prøver at finde ud af, hvordan de bruger byen. Vi ved, at der om natten samler sig sværme af insekter over hustagene, og det er formentlig dem, flagermusene er tiltrukket af. Flagermusen hænger sammen med hele naturen, da de lever af insekter, der er afhængige af en alsidig fauna og flora. Flagermus elsker for eksempel myg. Så selvom vi kan synes, myg er generende, er det en højt værdsat flagermusspise, forklarer Inger Kærgaard. Hun understreger, at flagermusene ikke spiser så mange insekter, at det gør indhug i insektbestanden:

- Det er mennesket, der er skyld i, vi mangler insekter. Det er ikke flagermusene, der rykker balancen, siger Inger Kærgaard.

Annonce

Flagermus i skolegården

Ud over at have fået lov til at hænge ultralydsmikrofoner op i Rundetårn, Rådhustårnet og på Strøget scanner Inger også efter flagermus fra sin altan på Frederiksberg, en villahave i Vanløse og i skolegården på Damhusengens Skole i Vanløse.


Der er masser af flagermus i byen. Jeg prøver at finde ud af, hvordan de bruger byen. Vi ved, at der om natten samler sig klaser af insekter over hustagene, og det er formentlig dem, flagermusene er tiltrukket af.

Inger Kærgaard


- Bruger flagermusene skolegården, når børnene er gået hjem? Det prøver vi at finde ud af, siger Inger Kærgaard, der i forbindelse med målingerne kommer ud og underviser børnene tre gange i biodiversitet, hvoraf en af lektionerne er en flagermustur.

Inger Kærgaard arrangerer også flagermus-lytteture, hvor enhver med interesse for det plyssede, nat-aktive lille pattedyr, kan gå med udstyret med en lytteboks, så man kan høre flagermusene, mange af hvis lyde ellers ikke er til at opfatte for menneskeøret.

Annonce

Skotsk flagermus-mentor

Selvom ingen med sikkerhed ved, hvor mange flagermus der er i København, er der et sted i byen, hvor der med sikkerhed er rigtig mange.

- Da min skotske flagermus-mentor var i Fælledparken, sagde han, at han aldrig havde set så mange træer, som blev brugt af flagermus på så lille et område, som Fælledparken faktisk er. Flagermus kan godt lide bøgetræer, og der er nogle indgange i de 80 -100 årige bøgetræer i Fælledparken, som flagermusene kan gøre brug af, forklarer Inger Kærgaard.

Der spores hos den unge flagermusforsker en vis uro over den måde, bøgetræerne i Fælledparken vedligeholdes.

- I år er der blevet topkappet et træ i Fælledparken, der bliver brugt af flagermusene. Som sagt ved vi ikke, præcis hvor mange der er. Men alene fra et træ i Fælledparken, er der talt 105 flagermus, der fløj ud af et hul i stammen, siger hun.

Engagementet i det lille, plyssede, flyvende pattedyr stråler ud af Inger Kærgaards stemme, når hun taler om flagermus. Og engagementet er årsag til, at lyset på Fælledparkens testtelte nu som udgangspunkt slukkes efter mørkets frembrud og aktiveres med en bevægelsessensor.

- Lys forvirrer insekter om natten, hvilket er alvorligt for flagermusene, der jo lever af insekterne. Derfor ringede jeg til folkene bag testcentret for at høre, om de ikke godt kunne slukke lyset på testteltene om natten. Det gjorde de, for de forstod heldigvis godt, det var et spørgsmål om biodiversitet, siger Inger Kærgaard.

Hvis du gerne vil vide mere om Inger Kærgaards flagermusforskning, kan du følge hende på hjemmesiden flagermusenesby.dk. Der kan du også melde dig til gratis flagermus-ture (tilmelding dog nødvendig).

Flagermusen hænger sammen med hele naturen, da de lever af insekter, der er afhængige af en alsidig fauna og flora, siger Inger Kærgaard. Arkivfoto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Sådan kan du hjælpe flagermusene

Sluk alt unødvendigt udendørs lys. Lys fungerer som en insektstøvsuger, som trækker maden væk fra flagermusene, hvoraf mange arter helst ikke bevæger sig ind i lyset.

Plant insektvenlige blomster på din altan eller i din gård.

Hvis du kan holde det ud, så sæt et kar med vand op, så myggene kan yngle der - flagermus elsker myg.

Gå ud i skumringen og nyd flagermusene. For vi passer bedre på den natur, vi har opdaget og oplevet. Du finder større koncentrationer af flagermus steder, hvor der er søer.

Annonce

Mest læste

Annonce
Byens Bedste LIV

Sundhedsfeberen daler for vi elsker at gå all in på snask!

Annonce
Annonce
Indre By

Den caribiske madmor samler bydelene til mad og fest

Annonce
Forsiden netop nu
Indre By

Tour de Klovn: Her spiser Casper og Frank i sæson otte

Indre By

Ruby Cocktail Bar laver samarbejde med byens bedste kokke

Trafik

For at nedbringe støj hos naboer: Der slibes og smøres skinner i metroen i løbet af sommeren

BYLIV

Nu går kendt frisørkæde ind i kampen for en renere by – og du kan vinde præmier

Mest læste

Indre By

Ny morgenmadsrestaurant i Carlsberg Byen rykker ved den klassiske brunch

Byens Bedste LIV

Billetsalget til Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, starter i dag

Byens Bedste LIV

Oplev den fortabte festivalstemning i 'Det grønne Narnia' mellem Vesterbro og Sydhavnen

BYLIV

Københavns Museum slår dørene op for nyt arkæologisk værksted

BYLIV

Nu bliver hotelrenovering til pop up-udstilling

Byliv

Byliv med spræl i: Kæmper svømmer rundt under søens overflade

Erhverv

Madanmeldere kårer Alchemist til Europas bedste restaurant: To andre københavnske restaurant med i topfeltet

Byliv

København har corona-lukket sine bassiner - men på Frederiksberg kan børnene stadig soppe

Indre By

Fra Jobcenter til krisecenter: Ny enhed spotter kvinder, der er ofre for social kontrol

Byliv

Jørgen Leth søger gå-makker: Er det dig?

Alarm112

Fra to år til 60 dage for corona-demo: Det var et kæmpe chok

Indre By

Inger forsker i byens skjulte dyreliv: Selvom vi ikke kan se det, vrimler det med flagermus

Alarm112

Kvinde fra Men In Black-demo får vekslet to års fængsel til 60 dage

Indre By

Glem Amager Fælled og vær med til at præge fremtidens biodiversitet i København fra din computer

DEBAT

Lynetteholmen skal sikre boliger til 35.000 københavnere

BYUDVIKLING

Beboere blokerer gade: Vi flytter os ikke, før brostenene er tilbage

Trafik

Cityringen: Nu virker telefonen hele vejen rundt

Annonce