Annonce
CORONA

Lars Løkke om populær frokostrestaurant: - Det skærer i mit hjerte at se Lis’ drøm briste

Lis Hartvig Holm har åbnet Restaurant Carl Nielsen i Toldbodgade.
I den anmelderroste Restaurant Carl Nielsen i Toldbodgade efterlyser indehaver Lis Hartvig Holm en udmelding for restauranternes fremtid. Hun får opbakning af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen på Facebook.

Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da Lis Hartvig Holm sidste år slog dørene op for Restaurant Carl Nielsen. Gæsterne og anmelderne var ellevilde med frokostrestauranten, der er indrettet i de selvsamme lokaler i Toldbodgade, som nationalkomponisten en gang boede i.

Nu er Lis Hartvig Holm ligesom alle andre restauratører hårdt ramt af corona-nedlukningen. Da restauranterne blev lukket ned i december og julefrokosterne blev aflyst, sadlede Lis om og gik over til takeaway på 48 timer.

Men selv om mange gæster gerne vil købe smørrebrød ud af huset, kan takeaway-omsætningen ikke nær leve op til, hvad en fyldt restaurant indbringer. Og nu efterlyser Lis Hartvig Holm ligesom mange andre restauratører en udmelding om genåbning. For skal restauranten satse yderligere på takeaway eller gøre klar til igen at modtage gæster?

- Jeg ved godt, at covid-19 ikke er nem at håndtere, og jeg har stor respekt for sundhedsmyndighedernes arbejde. Det eneste, der har fået mig til at reagere, er, at vi så gerne vil have en udmelding om, hvad der kommer til at ske, så vi har noget at navigere efter, siger Lis Hartvig Holm.

Annonce

Planlægning

Der kom yderligere spot på Restaurant Carl Nielsens øjeblikkelige situation, da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i et langt opslag på Facebook onsdag fortalte Lis' historie.

- Det skærer i mit hjerte at se Lis' drøm briste. Og hun er jo desværre kun en blandt enormt mange selvstændige, der i denne tid ser deres livsværk styrte i grus, skrev den tidligere statsminister med bopæl et mellemlangt stenkast fra Restaurant Carl Nielsen.


- Det skærer i mit hjerte at se Lis' drøm briste. Og hun er jo desværre kun en blandt enormt mange selvstændige, der i denne tid ser deres livsværk styrte i grus.

Lis Hartvig Holm


- Ingen i Danmark bærer ansvaret for, at vi blev mødt med en verdensomspændende pandemi, men landets ledelse har ensidigt et ansvar for ikke at give klar besked om strategi og vilkår for en genåbning, så folk reelt har en mulighed for at planlægge og disponere, fortsatte statsministeren i sit Facebook-opslag.

Sætter flag ud

Lis Hartvig Holm understreger over for KøbenhavnLIV, at hendes opråb ikke handler specifikt om hendes restaurant, men om en hel nødlidende branche:

- Der er flere af vores gode naboer, der er lukket helt ned. Skal de kalde personale ind med kort varsel, er det ikke sikkert, at de kan komme i gang med det samme, siger restauratøren.

Selv møder Lis Hartvig Holm ind hver dag og sætter sine små flag ud i Toldbodgade. Og hun kører også gerne ud med smørrebrød og har en aftale med takeout.dk

Se mere på restaurantcarlnielsen.dk

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Friskbagte vafler formet som kønsdele hitter

Indre By

Byvandringer om besættelsen

Corona

Slut med pop-up centre i København

Annonce