Annonce
Indre By

Landets første krisecenter for børn og unge åbner snart på Christianshavn

Jette Wilhelmsen er initiativtager til det nye krisecenter for børn og unge på Christianshavn. Foto: Donald Michael Chambers
I næste uge står Joannahuset på Christianshavn klar til at tage imod udsatte børn og unge. Her kan de få hjælp og rådgivning, hvis de har været udsat for vold og andre former for svigt.
Annonce

Snart får børn og unge, der oplever, at de har akut behov for at komme væk fra deres hjem, anbringelsessted eller væk fra gaden på grund af vold, misbrug i hjemmet og andre overgreb og svigt, et sted, hvor de kan søge hjælp og rådgivning 24 timer i døgnet.

Lørdag 15. august åbner nemlig Danmarks første børne-og ungekrisecenter, Joannahuset, i København. Huset har adresse i Store Søndervoldsstræde med udsigt til Christianshavns Kanal, og her kan udsatte unge fra 14-17 år få omsorg, anonym rådgivning og mulighed for at overnatte. Huset har otte sengepladser.

Selvom Joannahuset fysisk ligger på Christianshavn, vil det være et landsdækkende tilbud, som børn og unge under 18 år fra hele Danmark kan benytte sig af. Huset har åbent døgnet rundt hele året, så alle børn og unge i akut krise kan få hjælp - dog er det i følge Socialstyrelsens retningslinjer kun børn fra 14 år, der må overnatte i huset.

Annonce

Skal bygge bro til andre aktører

Bag Joannahuset ligger flere års arbejde. Initiativtageren er Jette Wilhelmsen, der har arbejdet mange år som socialrådgiver.

- Joannahuset skal være et supplement til det etablerede system. Det er centralt, at Joannahuset får en brobyggende funktion til kommuner og andre aktører på området. Fra første dag har vi skabt dialog og samarbejdet med offentlige myndigheder, organisationer, private aktører og andre, der arbejder med børn og unge i udsatte situationer. Kun når vi løfter i flok, kan vi hjælpe børnene videre til et bedre liv, siger Jette Wilhelmsen.


Det er centralt, at Joannahuset får en brobyggende funktion til kommuner og andre aktører på området.

Jette Wilhelmsen, initiativtager til Joannahuset


Joannahuset støttes med midler fra Socialstyrelsens satspulje, som frivillige og private organisationer kan søge.

- Allerede fra starten oplevede jeg stor opbakning til projektet. Og den er vokset markant de sidste to et halvt år, hvor bestyrelse, fonde, virksomheder og frivillige har medvirket til at realisere projektet, siger Jette Wilhelmsen, der udover en række fastansatte fagpersoner også har mange frivillige til at hjælpe med til at løfte opgaven.

Joannahuset ved Christianshavns Kanal. Foto: PR

Joannahuset slår dørene op lørdag 15. august. Selve åbningsreceptionen finder sted dagen forinden, og her vil social- og indenrigsminister Astrid Krag holde åbningstale.

Annonce
Annonce
CORONA

Populært julemarked er aflyst

Annonce
Annonce
Miljø

53 nye elbusser på vej

Annonce
Forsiden netop nu
BYLIV

Nyt supermarked på vej i Store Kongensgade

Annonce