Annonce
BUTIKSLIV

Lasagneria åbnede midt i corona-krisen: - Det er vigtigt, at lyset ikke bliver slukket

Karina Ringgaard og Ruggero Cilli har åbnet C'ho Fame i Larsbjørnsstræde. Foto: Christian M. Olsen
- Vi må hjælpe hinanden med at holde gang i den del af byen som stadig er åben, lyder opfordringen fra nyåbnet lasagneria.

Trods corona-situationen åbnede Karina Ringgaard og Ruggero Cilli i november lasagneriaet C'ho Fame i Larsbjørnsstræde, hvor der blandt andet er lasagne og gourmetpizzaer på menuen.

- Det lykkedes os at skabe en lille italiensk perle, med rigtig god stemning og glade kunder. En fantastisk gade med gode naboer og et dejligt fællesskab, fortæller Karina Ringgaard.

Men netop som vinterbelysningen i området omkring Larsbjørnsstræde blev tændt, blev landet corona-lukket. Og det kan man også mærke i det ellers så pulserende Pisserende-kvarter.

Annonce

- Gaderne ligger øde hen nu, og vi savner alle vores naboer, som nu holder lukket på ubestemt tid. Det er på alle måder en mørk tid, men rundt omkring er der stadig lys i vinduet, og der er vigtigt at det ikke bliver slukket, siger Karina Ringgaard.

Hold gang i byen

Der er stadig gang takeaway - ikke mindst via leveringstjenesterne Wolt og JustEat, men hos C'ho Fame kan det mærkes, at mange arbejder hjemme, og at byens puls er blevet sænket.

- Min opfordring er at vi må hjælpe hinanden med at holde gang i den del af byen som stadig er åben. Herunder restauranternes takeaway og forretningernes online-salg. For det holder også vores underleverandører beskæftiget, og den fødekæde som skal forsyne os alle, når lyset i byen igen bliver tændt, siger Karina Ringgaard, der ser frem til, at corona-kurven for alvor knækker.

- Vi glæder os til foråret og til at lyset helt bogstaveligt vender tilbage, og håber at flest mulige klarer sig igennem, så vi sammen kan skabe nyt liv i byen på den anden side af corona-uvejret, siger Karina Ringgard.


Vi glæder os til foråret og til at lyset helt bogstaveligt vender tilbage, og håber at flest mulige klarer sig igennem, så vi sammen kan skabe nyt liv i byen på den anden side af corona-uvejret.

Karina Ringgaard


_

Annonce
Annonce
LEDER

#72timer: Det handler om mennesker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce