Annonce
Indre By

Mad og musik på hemmelig Tivoli-scene

Der er mulighed for både mad og musik ved Tivolis hemmelige scene i juli. PR-foto
Annonce

Tivolis nye oase er en godt skjult hemmelighed. Mellem den nye restaurant Garden Deli og italienske Mazzoli’s ligger Jubilæumshaven, der blev skabt i anledningen af Tivolis 175-års-fødselsdag. Det er en frodig og grøn oase, uden støj fra forlystelser og tæt på Tivoli Søen og Parterrehaven.

Jubilæumshaven prydes lige nu af masser af grønt, lilla Allium-løgblomster, kridhvide Himalaya-birketræer, duftende roser, der slynger sig med intens lilla klematis. Der er udsigt til voliere og væksthus. Hvis man er heldig, kan man spotte blåmejsen, der bor i det lille røde fuglehus.

Garden Deli er ny restaurant i Tivoli. PR-foto

Tivolis nye mini-scene ligger som et hemmeligt spot i Jubilæumshaven. Her kan man som et nyt tiltag lytte til stemningsfuld jazz tre fredage i juli (17., 24. og 31. juli) i tidsrummet 17-20. Tivoli Ensemblet og kapelmester Peter Jensen forkæler med Jazz i international klasse og danske evergreens.

Tivolis nye spisested Garden Deli frister med klassiske danske retter med vægt på kreativitet, økologi og bæredygtighed. Som fx kartoffelmad med øko-kartofler, sæsonens rogn, brændte syrlige løg og brunet smør-mayo, sprøde tarteletter med rejebisque, grønne asparges, håndpillede rejer og krydderurtesalat og bøfsandwich i luksusvariant med velfærdsoksekød.

Annonce
Annonce
Indre By

Få genåbnet byen - også om natten

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydhavnen

Snart sejler jazzen gennem havnen

Annonce