Annonce
BUTIKSLIV

Mette og Ann Sofie bringer Berliner-moden ind i Studiestræde

Mette og Ann Sofie Frangø Robenhagen har åbnet Thrift Planet i Studiestræde. Foto: Christian M. Olsen
Mette og Ann Sofie Frangø Robenhagen har åbnet vintagebutik i Studiestræde. Et feminint univers med second hand-varer
Annonce

De har gennem flere år forsynet københavnske kvinder med second hand og vintagetøj fra Berlin fra deres butik på Vesterbrogade.

Nu er ’Thrift Planet’ rykket ind i en kælderbutik i Studiestræde, hvor der udover vintage til garderobeskabet også er accessories, hårklemmer og smykker i eget design på hylderne.

Det er Mette og Ann Sofie Frangø Robenhagen, ægtepar og kolleger, der står bag butikken, som allerede har oplevet, at stamkunderne er flyttet med og at nye er kommet til.

- Det har været en drøm at komme herind i Pisserenden. Der er en fed energi og masser af lys og luft, siger Mette.

Annonce

Tøj fra Berlin

Tøjet på stativerne finder de i Berlin, hvor de frekventerer markeder og vintage-butikker for at finde det tøj, der passer i københavnernes smag.

- Vi har boet i Berlin et par gange og har efterhånden mange gode forbindelser og hemmelige spots, hvor vi finder tøjet, siger Ann Sofie.

Corona-situationen har begrænset rejseaktiviteten, men der bliver ikke tomt på hylderne, forsikrer parret, der hele tiden præsenterer nyt tøj i butikken og arrangerer events.

- Vi har tidligere både haft Spice Girls-uge og Sex and the City-uge, fortæller Ann Sofie.

Annonce

Svaghed for 90'er-mode

De har en svaghed for 90’er-moden og tøj fra begyndelsen af årtusindet.

- Det er fedt med lavtaljede bukser og Buffalo-sko, og moden lige nu er også et glædeligt gensyn med den tid, siger Ann Sofie.


Vi har boet i Berlin et par gange og har efterhånden mange gode forbindelser og hemmelige spots, hvor vi finder tøjet.

Ann Sofie Frangø Robenhagen


Det afspejler sig på tøjstativerne, hvor du også finder mere klassisk mode til garderoben.

Mette og Ann Sofie håber, at Thrift Planet vil falde godt til i Studiestræde, og det er der allerede meget, der tyder på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Færre gratis omgange i 2021, tak

Annonce