Annonce
BYLIV

Mobiltelefon overlever to måneder i Tivoli-Søen: Nu er ejeren fundet

Elektriker Niels Matthiesen med telefonen, der stadig virkede efter to måneder i Tivoli-Søen. Foto: Tivoli
For to måneder siden tabte en kvinde sin mobiltelefon i Tivoli-Søen i forbindelse med et frieri. Nu er den fundet igen - og den virker stadig.

En kvinde blev så overrasket, da hendes kæreste pludselig friede til hende midt i Tivoli, at hun midt i glæden tabte sin telefon i Tivoli-Søen. Det lykkedes ikke at få den fisket op, men Tivoli lovede at kigge efter den.

Det var tilbage i november. I tirsdags dukkede den så op igen, og efter en grundig tørring viste det sig, at den trods to måneder i det kolde vand stadig virkede.

Tivoli havde ikke fået navn og nummer på kvinden, der havde tabt telefonen. Normalt ville en tabt genstand blive sendt på Hittegodskontoret, men Tivoli forsøgte sig først på Facebook. Opslaget, der blev lagt op torsdag aften, blev delt 1100 gange, og efter blot 13 timer var der gevinst: Ejeren var fundet.

Det var den 26-årige Dita Kauditze fra Letland, der nu kan se frem til at blive genforenet med sin telefon.

- Min kæreste og jeg var taget i Tivoli for at fejre vores fødselsdage. Pludselig friede han til mig, og jeg blev simpelthen så paf, at jeg tabte min telefon i søen, fortæller hun.

- Min kæreste troede først, at det var ringen, jeg havde tabt, så han var lige ved at få et hjertestop. Det var lidt som i en film. Vi ledte efter telefonen sammen med medarbejderne ved Dragebådene, men uden held. Så jeg troede virkelig ikke, den nogensinde vil blive fundet igen. Jeg tror endda, at der er nogle videoer på telefonen fra frieriet, inden jeg vidste, det var det, der foregik, fortæller Dita Kauditze til Tivoli.


Min kæreste troede først, at det var ringen, jeg havde tabt, så han var lige ved at få et hjertestop.

Dita Kauditze


Annonce

Bingo!

Det var elektriker i Tivoli, Niels Matthiesen, der fandt telefonen - en iPhone. Han fortæller:

- Vi lovede at kigge grundigt efter mobilen efter Jul i Tivoli. Det har vi gjort, og det gav pote. Jeg tog endnu en runde nede ved Tivoli-Søen med min store lygte og lyste mod bunden. Og bingo! Pludselig så så jeg den på bunden. Jeg er så glad for at det lykkedes at forene ejermanden med de videooptagelser, der tilsyneladende er på telefonen af frieriet. Den del af historien kendte jeg slet ikke til.

Brylluppet er endnu ikke fundet sted endnu, men det bliver i 2022, når det igen bliver muligt at holde fester.

Tivoli tager hul på årets sommersæson igen lørdag 27. marts.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indre By

Ingen forurenende biler i Indre By

Annonce