Annonce
Indre By

Ny sandwich-og kaffebar åbner i Frederiksborggade

Eclipse, ny sandwichbar i Frederiksborggade. Foto: PR
På lørdag 25. juli åbner en ny sandwich- og kaffebar i Frederiksborggade ved Dronning Louises Bro i København. Der vil være fest med DJ, shakes, kaffe og gratis goodie bags til de hurtige.
Annonce

Er du vild med lækre sprøde sandwich og god kaffe? Så læs med her. Indre by får en ny sandwich- og kaffebar, når Eclipse Sandwich åbner på lørdag 25. juli i Frederiksborggade 41. Baren kommer til at sælge sandwich og kaffe, men stedet vil også fokusere på at lave juice af friske råvarer.

Eclipse har valgt at åbne med et brag af en fest. På åbningsdagen vil der fra kl. 16 være gratis fadøl og rosé til alle gæster, og der serveres gratis sandwich til de første 100 kunder. Desuden er der goodie bags og gavekort & vip-kort for 2020 til de hurtige. Der vil være en DJ til stede, så åbningen også kan krydres med musik og glad stemning.

- Der vil være en personlig atmosfære og betjening hos Eclipse. Vi vil gerne lære vores nye lokale kunder at kende, og alle skal være velkomne, siger Lida Shadravan, ejer af Eclipse Sandwich.


Vi vil gerne lære vores nye lokale kunder at kende, og alle skal være velkomne

Lida Shadravan, ejer af Eclipse Sandwich


Lida Shadravan, der er 34 år og har iransk baggrund, står også bag Eclipse Sandwich-og kaffebar på Søren Norbys Allé på Amager, som hun startede for 18 år siden. Hun har haft stor succes med sine sandwich, der er lavet af hjemmebagt brød og dressinger og med nøje udvalgte råvarer fra lokale leverandører. Eclipses La Bomba Sandwich med kylling, bacon, mozzarella og hjemmerørt avocado-creme har vundet prisen ”Årets bedste 2-go-sandwich”.

La Bomba sandwich har vundet prisen "Årets bedste 2-go-sandwich". Foto: PR

- Jeg har drømt om at være selvstændig siden jeg var 10 år gammel. Min første kaffebar åbnede jeg som 16-årig sammen med min storesøster og min svoger. I 2005 købte jeg min storesøster ud og overtog selv kaffebaren, som jeg har drevet lige siden, og det er gået så godt, at jeg nu kan udvide med den nye forretning i Frederiksborggade. Det glæder jeg mig til, og jeg håber, at der vil dukke mange lokale op til åbningen, og at mine stamkunder fra Amager også vil kikke forbi og fejre åbningen af min nye sandwichbar, siger Lida Shadravan.

Åbningstiderne hos Eclipse Sandwich- og kaffebar bliver mandag-fredag 10.30-21.00. Lørdag-søndag 11.00-19.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bolig

Skuespiller sælger vild udsigtslejlighed

Indre By

Nationalbanken flytter til Østerbro

Annonce