Annonce
BYLIV

Renovering med blik for detaljen: - Man kan næsten mærke historiens vingesus

Sådan ser de ud, figurerne på facaden i Nørre Farimagsgade. PR-foto
Annonce

Har du egentlig lagt mærke til de havfruelignende kvinder, der med korslagte arme pryder en facade i Nørre Farimagsgade og kigger ud over Ørstedsparken?

Hvis ikke, så kig op, når du kommer forbi. For nu lyser de kridhvidt op på bygningen på hjørnet af Ahlefeldtsgade. Kvinderne og de øvrige ornamenter har været igennem en gennemgribende forskønnelse sammen med resten af facaden på bygningen fra 1878.

Ejendommen har i løbet af det seneste års tid gennemgået en total facaderenovering og vinduesudskiftning. Figurerne på facaden er blevet afrenset, lige som de øvrige ornamenter, gesimser og pilastre.

-Det var meget vigtigt, at renoveringen skulle udføres grundigt og ordentligt frem for at haste ting igennem. Og det har været tydeligt, at stukkatører og murere har haft blik for netop kvaliteten og den kunstneriske værdi i ejendommen og dens udsmykninger, siger andelsboligforeningens bestyrelsesformand Ole Jan Wolrath Jørgensen.

Foreningen søgte og fik tilskud fra kommunens støjpulje, men med betingelse om, at de skulle vælge vinduer med koplede rammer i gammel klassisk stil, der gør ejendommens alder og facade ære.

Det er Bang & Beenfeldt, der har været totalrådgiver på renoveringsprojektet.

- Når man ser facaden stå og funkle nyrenoveret og hvid på det travle gadehjørne i dag, kan man næsten mærke historiens vingesus og forestille sig, hvordan de gamle københavnerejendomme tog sig ud da de blev opført i 1800-tallet og før tidens tand og trafik-os satte sig i murene, siger Jeppe Blohm Nielsen fra Bang & Beenfeldt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

De københavnske familier betaler

Annonce