Annonce
Indre By

Skuespiller og tv-vært Pelle Hvenegaard udgiver digtsamling: Jeg synes, det er sjovt at prøve livet af

Pelle Hvenegaard har sat ord og følelser på de vanvittige måneder, vi allesammen gik igennem i foråret i forbindelse med corona. Resultatet er blevet digtsamlingen "100 Dage 100 Digte - hverdagstanker fra en coronatid". Foto: PR
Der er nok ikke så mange, der for få år siden ville have forudset, at den kække vært fra TV2’s datingprogram ”Dagens Mand” ville udgive en digtsamling, men det gør han altså nu.
Annonce

Pelle Hvenegaard, skuespiller, tidligere tv-vært og christianshavner, er aktuel med bogen ”100 Dage 100 Digte – hverdagstanker fra en coronatid”. Han har hver dag i 100 dage skrevet et digt, hvor han sætter ord på dagens tanker, følelser og oplevelser.

Bogen er Pelle Hvenegaards tredje, og han har haft stor succes med de to første. De ligger henholdsvis nummer 1 og nummer 26 over de bedst ratede biografier på Mofibo, og han har allerede solgt og streamet langt over 40.000 bøger. At den tidligere tv-vært er blevet forfatter og nu også springer ud som digter, kan måske overraske nogle. Selv er han dog ikke så overrasket.

Annonce

Snublede ind i en øjenvidneberetning

- Jeg synes, det er sjovt at prøve livet af. Der er rigtig mange kasser, man kan blive puttet i, og normer og bånd man kan blive bundet af – både af andre og ikke mindst sig selv. Men som jeg også skriver i et digt, så har jeg prøvet at være bange, bange for at fejle og bange for, hvad folk ville tænke, men nu går jeg efter det, jeg har lyst til, og det var så at skrive digte, siger Pelle med et smil.


Jeg har prøvet at være bange, bange for at fejle og bange for, hvad folk ville tænke, men nu går jeg efter det, jeg har lyst til, og det var så at skrive digte

Pelle Hvenegaard, digter


Pelle Hvenegaard fortæller, at digtsamlingen startede som et sjovt skriveeksperiment, men skæbnen ville, at Mette Frederiksen ti dage inde i projektet lukkede Danmark ned. Dermed endte han med at skrive en øjenvidneberetning fra en af danmarkshistoriens største kriser, en vanvittig tid, hvor mange af os har reflekteret over, hvad det egentlig var der skete.

Pelles Hvenegaards digtsamling

Det spørgsmål sætter Pelle ord og følelser på i sin bog. Der er ingen tvivl om, at mange vil kunne genkende sig selv, når han digter om det helt nære; livet i en børnefamilie, når børnehaven er lukket, farmor er i coronaskjul, og den lille konstant siger: ”skal vi lege”. Når manglende indtægter, usikkerhed, afsavn og det at være bundet til hjemmet sætter pres på, og bølgerne går højt. Men pandemien har også fået Pelle til at finde de gode værdier i livet frem så som at have tiden til at mærke sig selv, komme ud i naturen og være taknemmelig for de små glæder.

Annonce

Digte i øjenhøjde

-Jeg skriver meget direkte, én til én. Nogen vil måske sige banalt, men jeg vil sige ærligt og nede på jorden, hvor alle kan være med. Jeg vil gerne give nogle af alle de danskere, der måske allerede i folkeskolen afskrev digte som noget uforståeligt og kompliceret noget, en chance for at få sat ord og følelser på de vanvittige måneder, vi allesammen gik igennem, og til det kan digte faktisk være en rigtig god og givende form, siger Pelle Hvenegaard.

”100 Dage 100 Digte – hverdagstanker fra en coronatid” er udgivet af Vilakazi Publishing. Digtsamlingen fås både som fysisk bog og lydbog i alle landets boghandler. 312 sider, pris 199 kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bolig

Skuespiller sælger vild udsigtslejlighed

Indre By

Nationalbanken flytter til Østerbro

Annonce