Annonce
Indre By

Sommerudflugt: Kom med på en gratis færgefart til smukke Hven

Den lille havn Kyrkbackan på Hven. Foto: Sundbusserne
Nu sker der noget ud af Københavns havn, og hvis du har lyst til en sommerudflugt med sejltur, så giver Sundbusserne onsdag 29. juli gratis færgefart til den gamle danske ø Hven.
Annonce

Det lille rederi i Helsingør, Sundbusserne, der blandt andet sejler fra henholdsvis København og Helsingør til Hven har besluttet at gøre onsdag 29. juli til en ”sejl gratis Hven-dag” for alle, der har lyst til at tage en tur til Hven denne dag, så hvis du er hurtig og der fortsat er ledige pladser kan du booke billet nu.

- De danske øer får mange gæster i år på grund af corona-pakken, der giver mulighed for gratis færgefart. Sundbusserne har ikke gavn af den pakke, da Hven er en svensk ø. Men vi synes alligevel at københavnerne og Hven, skal have mulighed for at møde hinanden. Vi sejler passagerer gratis til Hven onsdag 29. juli, siger Sundbussernes rederidirektør Hans Froholdt.

De gratis billetter til Hven den 29. juli skal bookes på visithven.dk/biletter. Her kan også oplevelsespakker, cykler på Hven og forplejning tilkøbes.

Annonce

En perle i Øresund – og ingen karantæne

- Hven er en fantastisk lille ø midt i Øresund. Man kan cykle den rundt på 90 minutter. Så har du også set tre små havne og fire små bysamfund, et top-moderne og verdenskendt destilleri, astrologen Tycho Brahes museum, middelalderkirken Sankt Ibb, mange små cafeer og restauranter, hvoraf mange af dem tager udgangspunkt i de råvarer, der er på Hven. Øen har så meget at tilbyde danske turister, siger Hans Froholdt.


Hven er en fantastisk lille ø midt i Øresund. Man kan cykle den rundt på 90 minutter.

Hans Froholdt, rederidirektør for Sundbusserne


Han fortæller videre, at Sundbusserne siden 9. juli har sejlet som før corona-perioden. Danskerne skal ikke i karantæne, når de kommer fra udvalgte dele af Sverige. Skåne, som Helsingborg og Hven er en del af, var et af de første områder, man åbnede for. Smittetrykket er lavt i Skåne.

Hans Froholdt, rederidirketør for Sundbusserne. Foto: Sundbusserne

- Vi oplever desværre stadig megen usikkerhed om reglerne for at tage til Sverige. Man skal ikke i karantæne, når man kommer retur fra Hven eller Helsingborg, siger Hans Froholdt.

Annonce

Flere nye tiltag

Sundbusserne, der har ligget stille den halve sæson, har siden åbningen af Skåne i Sverige været i fuld sving. Sundbussernes ordinære rutefart mellem Helsingør og Helsingborg, fra centrum til centrum, er genoptaget på fuld kraft.

Sundbusserne arbejder også løbende med små og store events. Torsdag og søndag er der aftenhyggeture på sundet, hvor man kan bestille platter og smørrebrød, mens man i ro og mag sejler fra Helsingborg til Helsingør, inden man stikker en tur til Hven og tilbage samme vej. Sundbusserne arrangerer Live-musik ombord i weekenderne, lejlighedsvise vinsmagninger og meget andet. Sidste skud på stammen er sommerruten mellem København og Helsingør med færgen Lea Elizabeth.

På vej til Hven i færge. Foto: Sundbusserne

- Det ligger i hele filosofien for rederiet at blive ved med at tænke nyt og prøve ting af. Her midt i corona-tiden er det vigtigere end nogensinde. Alle vores aktiviteter arbejder sig stille og roligt op efter nedlukningen. Det er en god ide at bestille i forvejen for at være sikker på at kunne få plads. Vores eksperiment med sommerruten mellem København og Helsingør nærmere sig en succes. I lørdags kunne vi melde udsolgt på en afgang, slutter Hans Froholdt.

Oplysninger om Hven og muligheder for aktiviteter på Hven kan ses på Visithven.dk

Billetter kan bookes på visithven.dk/billetter

Oplysninger om alle Sundbussernes aktiviteter kan ses på Sundbusserne.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Annonce