Annonce
Indre By

Sprudlende sommeroplevelser på museerne - til halv pris

Hele sommeren kan du komme på museet - for eksempel Thorvaldsen her - til den halve pris. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce

Hvornår har du egentlig sidst været på Thorvaldsens Museum? Eller i Nikolaj Kunsthal? Og nåede du overhovedet ind på det nye Københavns Museum inden corona-situationen lukkede ned for byen?

Nogle gange kan man godt gå hen og glemme, at vi har nogle af de mest fremragende kulturoplevelser lige i nabolaget. Og denne sommer, hvor corona-situationen har aflyst charterrejser og udfordret udlandsture, er det måske tiden at (gen)besøge et af de store, københavnske museer.

Sommeren over kan du endda komme på museum for halv pris på Københavns Museum, Nikolaj Kunsthal og Thorvaldsens Museum. Som led i Folketingets Sommerpakke har også Københavns Kommunes to museer og kunsthal halv pris på entré til voksne til og med 9. august. Om onsdagen har flere af stederne endda gratis adgang for alle, mens børn og unge under 18 år altid har gratis adgang.

- Kulturen har om noget været savnet, mens meget af byen har været lukket ned. Men nu kan vi heldigvis igen finde ro og mening på byens museer. Det, håber jeg, rigtig mange vil benytte sig af, siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Alt.) i en pressemeddelelse.

Oplev Thorvaldsens Italien

Thorvaldsens Museum. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Tag en pause fra byens pulserende liv og oplev en farverig verden, der leder tankerne tilbage til Italien. På Thorvaldsens Museum kan du møde billedhuggeren Bertel Thorvaldsens skulpturer og samlinger i smukke arkitektoniske rammer. I år fejrer museet Bertel Thorvaldsens 250 års fødselsdag, og du kan i den anledning opleve særudstillingen Ansigt til Ansigt: Thorvaldsen & Portrættet. Og hvad så med at afslutte besøget med en pause og en drink i solen i museets smukke gård?

Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, www.thorvaldsensmuseum.dk

Det nye Københavns Museum

Københavns Museum. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Københavns Museum åbnede lige inden corona-situationen for alvor lagde hovedstaden ned, men nu har du igen muligheden for at dykke ned i byens historie. Fra de første spor af byen fra vikingetiden over byggeboom, pest og brande til nutidens Christiania. Fornem byens puls på den interaktive bymodel og se også særudstillingen 'Paul Fischer – byen i det bedste lys'. Du kan runde besøget af i butikken og slappe af i caféen.

Københavns Museum, Stormgade 18, www.copenhagen.dk

Cohen lever videre i kunsthal

Nikolaj Kunsthal. Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

I Nikolaj Kunsthal har du indtil 2. august stadig mulighed for at opleve den internationalt anmelderroste udstilling Leonard Cohen: A Crack in Everything. Udstillingen deler sig over både Nikolaj Kunsthal og Kunstforeningen GL STRAND. Billetten fra Nikolaj Kunsthal vil derfor gælde til begge de to steder. Besøg det historiske Nikolaj Tårn og oplev København fra et helt nyt perspektiv.

Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, www.nikolajkunsthal.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bolig

Skuespiller sælger vild udsigtslejlighed

Indre By

Nationalbanken flytter til Østerbro

Indre By

Skal du være tivoli-garder?

Annonce