Annonce
Kultur

Tivoli investerer millionbeløb i scaryhouse: Gæsterne får set den grumme virkelighed

I år åbner Tivoli et helt nyt scaryhouse i H.C. Andersen Slottet - og det er ikke for sarte sjæle. Pr-foto
Tivoli har besluttet at investere et tocifret millionbeløb i en helt ny forlystelsesoplevelse, hvor gys er på dagsordenen. Investeringen afspejler Danmarks største permanente scaryhouse med skuespillere, hvor gæsterne kan komme på en 150 meter lang rejse gennem 12 forskellige rum.

Der er godt nyt for dem, der i ny og næ elsker at få et ekstra adrenalinkick og utallige chok med i bagagen. Tivoli åbner nemlig en ny forlystelsesoplevelse i H.C. Andersen Slottet i 2021, hvor formålet er at udnytte Tivolis areal endnu bedre.

Det nye scaryhouse kommer til at hedde 'Villa Vendetta', og det forventes, at de første gæster allerede kan nyde godt af et besøg i Tivolis sommersæson 2021.

- Det har i mange år været et ønske at få et permanent scaryhouse med skuespillere i Tivoli. Vi har i årtier udviklet og designet for at imponere og fascinere gæsterne. I dette projekt skaber vi en uhyggelig oplevelse, men også noget som bringer smilet frem på læberne. Gæsterne får mulighed for at se den grumme virkelighed bag facaden, når de besøger 'Villa Vendetta'. Her stifter de bekendtskab med en familie, som gennem generationer har arbejdet i Tivoli og underholdt gæsterne, men de har også gjort andre ting skjult i deres kælder, pointerer Kasper Schumacher, havedirektør i Tivoli, i en pressemeddelelse.

Annonce

Villaens mørke kroge

Helt konkret kommer gæsterne med på en uhyggelig rejse i 'Villa Vendetta', hvor de i den grad får testet deres mod af i villaens mørke kroge.

Den historie, som gæsterne bliver introduceret for, omhandler en familie, der i mange år har boet i H.C. Andersen Slottets kælder. De er efter mange års arbejde i Tivoli blevet glemt, og ingen ved helt præcist, hvem de er.

En ting er dog sikkert: Årtiers glemsel har gjort familien bitre - så meget, at de i tidens løb er blevet forvandlet til galninge. Dette er noget, som gæsterne i den grad kommer til at opleve helt tæt på, når de i en futtogsformation går gennem familiens hus.

Alle kommer til at mærke gyset i 'Villa Vendetta', hvor chok og forskrækkelser flyder fra krop til krop. Der er konkret tale om en rejse tilbage i tiden med referencer til i dag og til Tivolis ikoniske karakter.

Annonce

Hvorfor søger mennesket horror og gys?

Der er nu også en helt særlig grund til, at Tivoli lige netop har valgt et scaryhouse til at underholde de mange gæster. Horror og gys har nemlig altid været noget, som mennesker har opsøgt - en tendens, som fagfolk i højere grad har fundet svar på.

Tivoli henviser selv til et studie fra Aarhus Universitet, der viser, at når mennesker opsøger gys med vilje, så gør de det som en del af en leg. Legen går ud på at forberede mennesket på mødet med et ægte mareridt.

- Når vi aktivt opsøger den skræmmende underholdning som gyserfilm og scaryhouses, er det lidt ligesom, når børn leger, at et monster er efter dem. Her handler det om at opleve, hvordan det føles at være bange, selvom der ikke er fare på færde, fordi man på den måde kan lære noget om sine egne reaktioner, påpeger Mathias Clasen, forsker på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Den konkrete åbning af 'Villa Vendetta' bliver officiel, når Tivolis sommersæson nærmer sig.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indre By

Ingen forurenende biler i Indre By

Annonce