Annonce
Indre By

To mænd er anholdt efter kast med kanonslag på Rådhuspladsen

Politiet melder, at de fleste mennesker omkring Rådhuspladsen i Købehavn overholder regler og retningslinjer nytårsaften. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
I alt er seks personer anholdt for uansvarlig håndtering af fyrværkeri i København nytårsaften og nat.
Annonce

To yngre mænd er blevet anholdt, efter at de nytårsaften kastede ulovlige kanonslag ind i mellem andre mennesker på Rådhuspladsen i København.

Det oplyste vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard ved Københavns Politi kort efter midnat.

Vicepolitiinspektør sagde, at mændene vil blive fremstillet i dommervagten fredag med henblik på at få dem varetægtsfængslet.

Københavns Politi har anholdt yderligere fire personer for uansvarlig håndtering af fyrværkeri, siger Jesper Bangsgaard kort før klokken tre natten til nytårsdag.

I det ene tilfælde er to personer blevet anholdt for at affyre fyrværkeri fra en kørende bil på Nørrebrogade i København.

I det andet tilfælde er to personer anholdt for at affyre fyrværkeri fra en lejlighed på Nørrebro.

- I begge tilfælde har man ikke noget som helst styr over, hvor fyrværkeriet havner henne. Så det er en blanding af flere overtrædelser, og vi skal finde ud af, hvad vi sigter dem for, siger Jesper Bangsgaard.

Der er ingen, der er kommet til skade i forbindelse med hændelserne.

Kort før klokken tre natten til fredag fortæller politiet, at Hovedstadens Beredskab har haft to ulykker i forbindelse med fyrværkeri i København.

- Der har været to ulykker, og det er noget mindre, end vi plejer at have. Det ene er en øjenulykke, og den anden er kommet til skade med munden. Formentlig begge dele på grund af fyrværkeri, siger Jesper Bangsgaard.

Politiet melder desuden, at det forløber roligt rundtomkring Rådhuspladsen i København.

- Der er mennesker derinde, men de overholder de her afstande, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, og er i meget små grupper, siger Jesper Bangsgaard.

Nogle få gange har politiet måtte skille større grupper ad, men det har ikke givet anledning til sigtelser eller bøder indtil videre, melder vicepolitiinspektøren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

De københavnske familier betaler

Annonce