Annonce
Indre By

Væk med parkeringspladserne: Hvad skal der være i stedet?

Skal parkeringspladser erstattes med plantekasser med kålhoveder? Giv dit bud ved Park(ing) Day på fredag. Billedet er fra et lignende arrangement på Amager. Arkivfoto: Michael Paldan
Parkeringspladser kan forvandles til små hyggelige haver og kreative opholdssteder, lyder det fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn. Du kan være med til at give dit bud på, hvordan byrummet kan udvikle sig på fredag, hvor der er Park(ing) Day på Dronning Louises Bro.
Annonce

Da et politisk flertal i København for nylig satte signatur på en aftale om byens budget for 2021, blev der sat ni millioner kroner af til at sikre en mere attraktiv bymidte.

Pengene skal bruges til analyser og forsøg, der skal belyse, hvilke løsninger, der på sigt vil skabe bedre plads til fodgængere, cyklister og attraktive byrum til ophold og mindre biltrafik i Middelalderbyen.

For at reducere biltrafik og trængsel, som en del af Københavns målsætning om et CO2-neutralt København i 2025, arbejdes der ud over mindre biltrafik også med andre muligheder for at lede trafikken væk fra Indre By og uden om byen, og med trafikøer.

- Der er derfor håb for beboere og erhverv, som drømmer om renere luft, mindre trafikstøj og flere grønne områder i deres lokale kvarter, lyder det fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, som allerede på fredag tager hul på, hvordan nedlagte parkeringspladser kan blive til attraktive byrum.

Annonce

En lille oase

Hvis du, din boligforening, forretning eller virksomhed gerne vil støtte op om en sundere og grønnere by for alle, så tag et kig forbi Dronning Louises Bro fredag 18.september  kl.13.30-16.30, lyder opfordringen fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn

Som en del af Park(ing) Day forvandles en del af broen til en lille oase, hvor I kan høre om de mange muligheder, der er for grøn transport i byen.


Der er derfor håb for beboere og erhverv, som drømmer om renere luft, mindre trafikstøj og flere grønne områder i deres lokale kvarter

Miljøpunkt Indre By & Christianshavn


- Der er sprit og mundbind til alle og vi holder os løbende opdateret om Covid-19 og tilpasser os sundhedsmyndighedernes og Københavns Kommunes anvisninger, lyder det fra arrangørerne.

Parkeringspladser eller grønne oaser?

Arrangementet finder sted fredag 18. september kl. 13.30-16.30. Du kan blandt andet opleve:

En snak om luftforurening, trafikstøj og deleordninger for cykler, biler og ladcykler i byen.

Tegn dit bud på en grønnere by ligesom 5. klasse fra Øster Farimagsgade Skole.

Se den nyeste model af bycyklen. El-cyklen kan erstatte bilen og gøre transport rundt i byen både nemmere og mere grøn.

Bicycle Innovation Lab giver dig mulighed for at se og prøve et større udvalg af ladcykler, som kan passe til netop dine behov.

Hør om grønne delebiler hos LetsGo og hvordan du kan blive en del af ordningen og spare penge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

DEBAT

Langelinie tilbage til københavnerne

Annonce