Annonce
Jelling Ugeavis

100-året markeres med afstemningsfest i Balle

100-året for genforeningen fejres blandt andet i Balle Forsamlingshus med en stor afstemningsfest 10. februar. PR-foto
Annonce

Balle: Mandag 10. februar 2020 er det 100 år siden, at sønderjyderne gik til stemmeurnerne for at vælge, om de ville tilbage til Danmark eller forblive under tysk styre. Som bekendt stemte 75 procent af befolkningen for, at de ville være danske. Det er den mest skelsættende begivenhed i Danmarks sidste 100 års historie. Afstemningen førte til genforeningen fire måneder senere, og det skal fejres.

Det mener Balle Valgmenighed, Balle Forsamlingshus, Historisk Samfund for Sydøstjylland, Grænseforeningen Vejle Vesteregn og Folkeuniversitetet i Vejle, der inviterer til en afstemningsaften i Balle Forsamlingshus mandag 10. februar. Genforeningen 2020 har regeringen samtidig bestemt til at være et dansk-tysk venskabsår, og derfor har arrangørerne bedt den danske ambassadør i Berlin, Arne Friis Petersen, om at komme og fortælle om den aktuelle situation mellem Danmark og Tyskland. Kathrine og Jakob Bonderup, Engelsholm Højskole, vil underholde med musik og spille til fællessangen.

Fællesspisningen starter klokken 18, men man opfordres til at komme lidt før.

Prisen for at deltage inklusiv mad, kaffe og kage er 200 kroner. Tilmelding skal ske senest 1. februar til Kirsten Rykind-Eriksen på mail rykind@bbsyd.dk eller telefon 40 26 54 89.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Så er der igen senioridræt

Jelling Ugeavis

Café Sejd Kop 2020 afgjort

Annonce