Annonce
Jelling Ugeavis

Arkitekter kæmper om den bedste udsigt: Se udsigtspunkterne her

Udsigten ved Tørskind Grusgrav. Foto: Vejle Kommune
Tre arkitektfirmaer skal i efteråret dyste om at tegne tre udsigtspunkter i Vejle Kommune.
Annonce

Vejle Kommune: Tilgængelige udsigtspunkter for flere i en arkitektur af høj kvalitet, som indpasser sig smukt i de storslåede landskaber. Det er nogle af de krav, tre arkitektfirmaer har fået stillet i konkurrencen om at skabe de tre første i en række unikke udsigtspunkter i Vejle Kommune.

De tre arkitektfirmaer er Schønherr, Reiulf Ramstad Architects og Effekt arkitekter, som er valgt ud fra deres evner til at aflæse landskaber og skabe smukke og funktionelle arkitektoniske løsninger.

De tre udvalgte udsigtspunkter er beliggende i Hvidbjerg, Nørreskoven og Tørskind Grusgrav. Alle tre steder er der udsigt til helt særlige landskaber, og det er derfor oplagte steder at fortælle om, hvordan istiden og senere menneskene har formet landskabet.

Udsigten ved Nørreskov. Foto: Vejle Kommune
Annonce

Præmiesum på 120.000 kroner

Hvidbjerg er kendt for sin store klit, der knejser sig 25 meter over Vejle Fjord, og som blev dannet for 22 millioner år siden. Klitten er ret beset ikke en klit, men i stedet en særlig geologisk formation, der er sjælden på den østjyske kyst.

På den nordlige side af Vejle Fjord ligger Nørreskoven, som har de ældste skovbevoksninger i kommunen. Skoven, der stammer fra begyndelsen af 1700-tallet, er en del af de karakteristiske bøgeskove langs Vejle Fjord og er en væsentlig del af Vejle bys identitet.

Den tidligere grusgrav i Tørskind er i dag berømt for sin landskabskunst af kunstnerne Jean Clareboudt og Robert Jacobsen. På kanten af grusgraven åbner sig en udsigt over Vejle Ådal.

De tre arkitektfirmaer får et honorar for deres arbejde, men der er også en præmiesum på 120.000 kroner på højkant. /EXP

Udsigten ved Hvidbjerg. Foto: Vejle Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce