Annonce
Jelling Ugeavis

Bodils klumme: Husker du smagen af Kongen af Danmark?

Klummeskribent Bodil Dupont, Jelling

I min glæde over at skrive tog jeg engang for nogle år siden på et weekendkursus med Erik Lindsø som underviser.

Kurset hed "Skriv dit liv". Vi var otte på holdet. Det var meget intensivt og koncentreret, og vi blev udsat for mange forskellige opgaver og måtte tåle at få både lærerens og holdets kritik og respons efter hver opgave.

En af opgaverne hed: "Fortæl om en person fra din barndom." Vi fik 30 minutter til at skrive løs, og vi fik ikke lang betænkningstid til at overveje, hvem vi ville skrive om. Forleden genfandt jeg nogle af mine skriverier fra dengang i min samling af dokumenter på computeren.


Smagen af de røde bolsjer vil for altid minde mig om faster Marie.


Nede foran vores vinduer var der netop kørt en mand forbi på sin el-scooter og med sin lille hund løbende veldresseret ved siden af. Han kommer ofte forbi, og jeg bliver altid i så godt humør ved at se de to, og det slår mig, hvilket enormt fremskridt det er, at en gangbesværet nu kan få sådan et hjælpemiddel og blive selvtransporterende. I stedet for at se verden indefra og ud gennem vinduet, kan han køre en tur på egen hånd og uden at bede nogen om hjælp.

Det fik mig til at genlæse opgaven fra mit kursus, hvor jeg havde valgt at skrive om min fars faster, der var invalid og det meste af sit liv måtte have hjælp af andre.

Her får I resultatet: "En person fra min barndom."

Min fars faster Marie sad i kørestol det meste af sit voksenliv på grund af svær leddegigt. Hun havde aldrig været gift, men var blevet boende hjemme på slægtsgården sammen med sin bror, Marius, der heller ikke havde fundet sig en ægtefælle. De havde ansat Thora til at stå for husholdningen og til at passe Marie.

Jeg besøgte hende ofte i hendes lille stue. Hun kunne kniple, spille kort og læse. Det var stort set, hvad der optog hendes liv. Dag ud og dag ind sad hun der med kniplebrættet foran sig. Lille og fuldstændig krum og med hænder, der i mine øjne lignede fuglekløer. Jeg husker endnu fornemmelsen, af den hårde krogede klo, når jeg skulle sige goddag. Var ikke meget for det, men jo opdraget ordentligt.

Historien om Kongen af Danmark-bolsjet går stammer fra 1600-tallet, dengang Christian d. 5. var konge. Han lå angiveligt syg med ondt i halsen, og lægen ville derfor give ham anisolie som medicin. Den stærke smag fra anisolien gav dog ikke kongen lyst til at indtage det, hvorfor lægen blandede den i en sukkermasse, tilførte rødbedesaft og skar den til runde bolsjer. Og så spiste Kong Christian med stor glæde medicinen. Arkivfoto

Faster Marie kaldte alle i familien hende, skønt hun var min fars faster. Marie var altid velklædt, og der stod en duft af 4711 om hende. De små ovale sølvindfattede briller klædte hende godt, og hun elskede farvestrålende sjaler, som hun må have haft mange af, for jeg tror ikke jeg så hende med det samme sjal på mere end et par gange. Silkesjaler med eksotiske mønstre eller med japanske kirsebærblomster. Hendes hår var gråt og sat smukt op med en benkam. Hun havde altid den samme broche på kjolen. En stor slebet ravklump indfattet i sølv.

Der var, for et barn noget uhyggeligt ved hende på grund af sygdommen, og alligevel kom jeg der ofte. Hun boede lige ved siden af landsbyskolen, og i frikvarteret måtte jeg gerne gå ind til faster Marie. Ud fra kniplebrættet tryllede hun de skønneste mønstre, skønt hun kun var i stand til at flytte kniplepindene med to fingre. I et let kast håndterede hun dem, så det næsten så elegant ud.

I et glas med låg havde hun altid Kongen af Danmark-bolsjer, som hun bød af, og jeg havde ofte veninder med på besøg hos hende. Smagen af de røde bolsjer vil for altid minde mig om faster Marie.

Når faster Marie og Marius kom ud til os på søndagsbesøg, kom de kørende i jumpe. Der sad hun i sin fineste frakke med en sølvræv om halsen og en lille fiks hat på hovedet. Hun blev båret ind i huset og anbragt i den stol, hvor hun skulle sidde, til besøget var slut.

Synge kunne hun til det sidste, og hver søndag blev hun af Thora kørt til kirke, hvor hun havde sin faste plads. Når vi andre også var i kirke, sad jeg og blev lidt flov, fordi hendes stemme overgik alle andres. Ingen var i tvivl om, at hun kunne alle salmerne, og hvor i kirken Marie Andersen sad. Hun døde i 1956.

Husker du også smagen af Kongen af Danmark?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce