Annonce
Jelling Ugeavis

Bodils klumme: "Hvem var det, der vandt i dag?"

Klummeskribent Bodil Dupont, Jelling
Annonce

Klumme: "Det var dem fra Danmark af!" skrålede landsholdet efter at have vundet den afgørende håndboldkamp ved VM i Egypten den 31. januar.

Vi sad allesammen herhjemme i stuerne og skrålede med, for både kameramand og kommentator sørgede nemlig for, at vi kunne følge med drengene helt ind i omklædningsrummet. Træneren fik sit obligatoriske ølbad, og vores sportsglade kronprins sendte en hilsen og ønskede tillykke. Glæde og stolthed ramte os den aften, og det var lige, hvad vi trængte til i denne triste, nedlukkede vinter.


Personligt har jeg aldrig været særlig sportsinteresseret, men denne gang lykkedes det mig hurtigt at lære alle spillernes navne.

Bodil Dupont


Vi har fulgt med i kampene, så godt vi kunne, og vi har siddet på det yderste af stolen og holdt vejret mange gange. Vi har råbt og jublet, og vi har taget os til hovederne i spænding og nervøsitet, og efter hver kamp har vi været fuldstændig udmattede. Det har været den bedste underholdning at følge håndboldholdet kamp efter kamp.

Personligt har jeg aldrig været særlig sportsinteresseret, men denne gang lykkedes det mig hurtigt at lære alle spillernes navne, og jeg var tæt på at få ros for min indsats som medkommentator herhjemme i stuen.

Jeg havde desværre lidt for meget fokus på spillernes udseende og kunne ikke lade være med at komme med kommentarer som:

"Hvor har det pyntet, at Øris har fået klippet sit skæg kortere."

"Simon Hald er da ved at få hår på hovedet igen, kan jeg se."

"Er Mølgaard ikke ved at være for gammel til at have det lange hår?"

Jeg ved jo godt, at det er en udbredt kvindeting at lægge så meget mærke til, hvordan folk ser ud, men alle må da indrømme, at de helt unge, lysende talenter, der fik så meget ros for deres spil, ligger langt over middel, hvad udseende angår. Uh, hvor ser de godt ud!

Landstræner, og nu for anden gang i træk guldvinder, Nicolaj Jacobsen, styrede slagets gang fra sidelinjen.

Han bor på Thurø, hvor min bror og svigerinde også bor. Vi er engang gået forbi hans hus! Han er så fynsk, som det næsten kan kan lade sig gøre at være - trækker ordene lidt langt og siger vigtige ting, som ikke ret mange forstår et kuk af:

"Vi spiller Barca højre - og du kommer rundt - Anders screener ydersiden af 4'eren - Mikkel på det bredeste punkt og Lasse ned i hjørnet. Hvad spiller vi for? - SEJR."

I Politiken skrev Per Munch: "Nicolaj Jacobsen ligner en, der lige er vågnet efter at have sovet på sine arme hen over bordet på en færge. Mirakuløst uden at have tabt tyggegummiet."

Borgere på Thurø havde en varm velkomst til den lokale helt, herrehåndboldlandsholdets guldvindende træner, Nikolaj Jacobsen, som kom frisk fra VM i Egypten. Arkivfoto: Michael Bager

Når nogen har talent og brænder for det, de laver, kan vi kun have stor respekt for det. Drejer det sig om sportsfolk, kunstnere, forfattere, skuespillere eller musikere, der får succes og når toppen, hører vi automatisk om dem i dagspressen.

Den unge frisør, der viser sig at have stort talent inden for sit fag og brænder for det, og som har knoklet for at få sin egen salon, skal vi huske at have lige så stor respekt for. Hende hører vi bare ikke så meget om. Vi bor jo i Jantelovens land, hvor det ikke er passende at stikke hovedet for langt frem. "Du skal ikke tro, du er noget særligt!"

Vi jubler over håndboldsejren, og vi kan ikke få nok af at rose både spillere og træner for deres dygtighed og indsats. Det har vi også grund til. Vi ved godt, hvor meget de har trænet, og hvor meget de har måttet give afkald på, for at forfølge drømmen.

Når det bliver muligt at blive klippet igen, vil jeg huske at rose min frisør. Hun har talent, hun brænder for sit fag, og hun er meget, meget dygtig. Hun har ligesom håndboldspillerne også trænet og trænet, og hun har knoklet hårdt for at nå dertil, hvor hun er nu. Respekt!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce