Annonce
Jelling Ugeavis

Bodils klumme: Vi har lånt en hund

Klummeskribent Bodil Dupont, Jelling

En hel lang vinter uden anden mulighed for underholdning end den, vi kan finde i fjernsynet, kan for de fleste af os virke endeløs. Dagene flyder ud i et, og vi har vist aldrig tjekket tv programmerne så grundigt som nu. Hvad kan vi finde på, for at få lidt adspredelse og opmuntring?

Vi har lånt en hund. Tiden taler åbenbart for at anskaffe en hund. Der er rift om de hunde, der er til salg, og folk bliver skrevet på venteliste for at få netop den hund, de gerne vil have.

Vores søn og hans familie er skrevet op til en hvalp af racen Finsk Laphund. Et sted på Fyn skal en hund af denne race have hvalpe engang i foråret, og en af disse små uldtotter bliver så den heldige, der flytter ind i et kærligt og godt hjem med far, mor, to store børn og to katte. Kun tiden kan vise, hvordan det vil gå, men de glæder sig alle fire meget til at få hund, og håber, at kattene og hunden hurtigt vil vænne sig til hinanden.

Men tilbage til overskriften: Vi har lånt en hund! Hun hedder Karla og tilhører vores børnebørn i Kolding. Familien mener, vi skal sige hun og ikke den, når vi omtaler Karla. Det gør vi så.

Vi har passet hende i mange, og ofte lange perioder, når familien har været på ferie, så hun er fuldstændig tryg og føler sig hjemme hos os. Hun er her ikke for at blive passet, for ingen skal jo på vinterferie i år. Vi har simpelthen bedt om at låne Karla i en uges tid for at få lidt afveksling, lidt underholdning og rigtig godt selskab.

Karla er en hund af racen Petit Basset Griffon. Den betegnes som en venlig og kærlig familiehund. Denne race har en helt speciel udviklet evne til at synge med, når der bliver sunget. Så snart de første strofer lyder, lægger Karla hovedet tilbage og hyler med på sangen. Juleaftens sang omkring juletræet og diverse fødselsdagssange i familien er i de sidste ni år (så gammel er Karla) blevet mere eller mindre destrueret af hendes hylen og af den høje latter, det altid udløser.

Nu har vi så det bedste selskab, man kan have, i en tid, hvor vi jo ikke kan mødes med venner. Karla sover lige så længe, som vi gør om morgenen (det vil sige til hen på formiddagen), og kræver ikke ret meget, men gør til gengæld så meget godt for os.

Humøret er steget nogle grader, det hele ser lidt lysere ud, og vi kommer begge to ud at gå ture hver dag. Det er så dejligt at have en hund at snakke med, mens der bliver lavet mad. Karla og jeg får en god snak, hver gang jeg er i køkkenet, og det kære dyr kan da ind imellem være heldig at få en godbid, når de tilbedende øjne har smeltet mit hjerte.

Hunden Karla får humøret til at stige hjemme hos hr og fru Dupont. Privatfoto

De, der aldrig har haft hund eller kat, forstår sikkert ikke en brik af det hele, og synes det lyder fuldstændig skørt. Dem om det.

Der er dog et lille minus i den store fornøjelse. Et minus, der indtræffer næsten på klokkeslæt hver eneste aften, mens vi ser Aftenshowet på DR.

Karla ligger bag ved lænestolen og sover, og så begynder hun at fise noget så skrækkeligt. Vi vifter os under næserne og siger: "Føj Karla, nu igen! Det er da værre end det plejer, er det ikke?"

Vi andre småfiser jo også engang imellem, men vi kan da i det mindste prøve at holde lidt igen, når vi er sammen med andre. Det kan en hund desværre ikke. Hun fiser uden spor af dårlig samvittighed og ser endda ud til at nyde det.

Vi har haft hund i mange år førhen, men har aldrig oplevet en tilsvarende hørm. Den glade Karla ligger bare der i sin lyksalige dunst og gasser sig, og vi tilgiver hende hver aften og er enige om, at vi er utroligt heldige. Det er ikke alle, der har mulighed for at låne en hund, når de har lyst til det.

Når Karlas familie savner hende igen, kører vi til Kolding og afleverer hund og hele udstyret, og så bliver her så stille. Ingen i hundekurven ved fodenden af sengen at sige godnat til - ingen tilbedende blikke op på mig, når jeg laver mad, og ingen der hyler med, hvis jeg giver mig til at synge "Sneflokke kommer vrimlende".

Vi har lånt en hund, og vi nyder det i fulde drag.


Vi andre småfiser jo også engang imellem, men vi kan da i det mindste prøve at holde lidt igen, når vi er sammen med andre.

Bodil Dupont
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce