Annonce
Jelling Ugeavis

Campingplads og kro går sammen om ølsmagning og tapas

Jelling Kro og Jelling Camping arrangerer øl- og tapassmagning den kommende weekend. Arkivfotos

Jelling: At drive en campingplads eller et spisested kan nemt give grå hår under en coronapandemi, hvor restriktionerne gør det svært at sikre en fornuftig omsætning.

Men hos Jelling Camping vil indehaver Peter Gosvig hellere se fremad og fokusere på det positive, og derfor har han nu taget initiativ til et ølsmagnings-arrangement, der foregår online.

I samarbejde med Jelling Kro har han allieret sig med Fuglsang Bryggeri om ølsmagningen.

- Jeg er stadig forholdsvis ny i Jelling, og jeg vil gerne have et samarbejde med alle aktører i byen, fortæller Peter Gosvig om initiativet.

Dermed kan man som kunde selv bestemme, om man vil købe en menu fra Jelling Camping eller Jelling Kro. Det eneste, der er bestemt, er, at øllene skal være Fuglsang Bryggeri.

- Der er seks øl inkluderet, men der er jo ingen, der siger, at man selv skal drikke alle seks øl, siger campingchef Peter Gosvig med forslaget om, at man går et par stykker sammen om ølpakken.

Flere informationer kan findes på Jelling Campings Facebook-side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce