Quiz: Man kan ikke kigge tilbage på 2020 uden at nævne corona. Men vi har nævnt corona så ofte i årets løb, at vi lige nu ikke gider beskæftige os med sygdommen og alle de konsekvenser, som virussen har haft.
For nu skal vi have det sjovt. Vi skal nemlig quizze. Derfor har vi lavet 20 spørgsmål om 2020 - 20 spørgsmål, som handler alt muligt andet end corona.
1 Tarteletfyld
Først var det Give Avis, så var det Vejle Amts Folkeblad, dernæst var det TV 2, der berettede om det bemærkelsesværdige tarteleteventyr på Diagonalkroen, hvor Lasse Lindberg på blot en uge sprøjtede – ja, hvor mange kilo tarteletfyld ud til det sultne godtfolk på Give-egnen?
A) 590 kilo
B) 1400 kilo
C) 2000 kilo
2 Fællessang
En ny udgave af Højskolesangbogen indeholdende 601 sange er udkommet. 151 af sangene er nye i bogen. Hvilken af disse sange er med for første gang i Højskolesangbogen?
A) Right next to the right one
B) Barndommens gade
C) Det var en lørdag aften
3 Genforening
Den 15. juni var det præcist 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Mange genforeningssten blev dengang rejst for at markere den store begivenhed. Hvor mange genforeningssten er der cirka i Danmark?
A) 150
B) 400
C) 600
4 Navneskift
At Kvindemuseet i Aarhus ville skifte navn, skabte en del debat i slutningen af året. Men hvad er det nye navn?
A) Køn - Gender Museum of Denmark
B) Gender Museum
C) MIK - Museet for Identitet og Køn
5 Nyt ord
Flere engelske ord som rewilding, disclaimer og cancel culture har sneget sig ind blandt Sprognævnets tilføjelser til ordbogen. Ordet railboard er også kommet med - hvad betyder det?
A) Annonceskilt ved togstation
B) En genstand, der bruges ved udførelse af tricks på eksempelvis skateboard eller ski
C) Udstyr til en skinnecykel
6 Borgmesterkandidat
Med 214 stemmer blev Martin Sikær valgt som Socialdemokratiets spidskandidat til borgmesterposten i Vejle Kommune foran en partifælle, som fik 175 stemmer. Hvem er denne partifælle?
A) Dan Skjerning
B) Alex Vejby Nielsen
C) Søren Peschardt
7 Resultat
Den 9. juni spillede Vejle Boldklub mod Skive. De omtrent 400 tilskuere, der var mødt op på Vejle Stadion, måtte overraskende se gæsterne fra Skive vinde over 1. divisions tophold, som dermed tabte for første gang i næsten 10 måneder. Hvad endte kampen?
A) 1-2
B) 0-3
C) 0-1
8 Vejret
Januar bød på dansk varmerekord. Men hvor varmt var januar 2020 i gennemsnit?
A) 3 grader
B) 4,2 grader
C) 5,5 grader
9 Formand
Landbrug & Fødevarer valgte i november en ny formand, der har bopæl ved Lindeballe syd for Give. Hvad hedder han?
A) Søren Søndergaard
B) Morten Østergaard
C) Niels Hansen
10 Melodi Grand Prix
Den unge duo Ben & Tan vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen Say Yes. Hvad er fornavnene på de to unge sangere i vinderduoen?
A) Ruben og Taniamaria
B) Benjamin og Tanne
C) Ben og Tannessa
11 Motorsport
Efter fire år hos Haas meldte Kevin Magnussen ud i oktober, at det var slut på Formel 1-holdet efter sæsonen. Hvor mange år fyldte Magnussen et par uger før denne nyhed?
A) 28 år
B) 29 år
C) 30 år
12 Radio
En ny radiokanal gik i luften 1. april, men har siden fået kraftig kritik af flere politikere, fordi den ikke tiltrækker nok lyttere. Hvilken radiokanal er der tale om?
A) R8dio
B) Loud
C) Radio4
13 Pris
Med fire Oscar-statuetter blev Parasite den mest vindende film til Oscar-uddelingen. Hvilket land kommer filmen fra?
A) Sydkorea
B) Japan
C) Mexico
14 Musik
Hvilket af disse tre musiknavne var meldt op som hovednavnet lørdag aften til årets udgave af Jelling Musikfestival?
A) Tom Jones
B) Duran Duran
C) Lukas Graham
15 MeToo
Debatten om MeToo og sexisme blomstrede igen op. Denne gang var flere af landets mest magtfulde politikere i vælten. Hvem udtalte følgende?
"Jeg ville ønske, jeg kunne lave om på det, der skete. Det kan jeg ikke, men jeg kan lære af det."
A) Frank Jensen
B) Jeppe Kofod
C) Morten Østergaard
16 Dyr
Ulven har for en gang skyld ikke været det helt store debatemne. Dette markerer vi med et ulve-relateret spørgsmål: Hunde og ulve kan parre sig og få levedygtige hvalpe - disse benævnes hybrider. Hvad siger Miljøstyrelsens regler om hybrider i Danmark?
A) Hybrider skal indfanges og gen-udsættes i naturreservater
B) Hybrider skal skydes
C) Hybrider er fredede ligesom ulve
17 Partier
Lykkepartiet, Fremad, Frie Grønne. Flere nye partier har set dagens lys. Et andet nystartet parti offentliggjorde i februar, at den tidligere cykelrytter Bo Hamburger er med på holdet. Hvad hedder dette parti?
A) Veganerpartiet
B) Det Demokratiske Parti
C) Borgerlisten
18 Konkurs
Svingende billetindtægter og mangelfuld økonomistyring betød, at Fredericia Teater måtte dreje nøglen. Hvornår gik teatret konkurs?
A) Februar
B) Marts
C) April
19 Agent 007
Sean Connery døde 31. oktober i en alder af 90 år. Han var særligt kendt for sine roller som James Bond mellem 1962 og 1983. Hvor mange film spillede han manden med agentnummer 007?
A) 7
B) 9
C) 10
20 Afstemning
Aleksandr Lukasjenko - også kendt som "Europas sidste diktator" - generobrede titlen som Hvideruslands præsident i august. Hvor mange procent af de hviderussiske stemmer gik til Lukasjenko ifølge landets centrale valgkommission?
A) 80 procent
B) 90 procent
C) 97 procent