Annonce
Jelling Ugeavis

De næste 10 år: Genoptræningen skal styrkes på Thommysminde

Lasse Kristensen er indehaver af Thommysminde, som blant andet tilbyder specialiseret fysio- og ergoterapi samt genoptræning. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce

Hvejsel: Centerleder og indehaver af Thommysminde, Lasse Kristensen, giver her sine svar på tre spørgsmål om centrets kommende 10 år.

1) Hvad ser I frem til de næste 10 år?

Vi ser frem til fortsat at skabe specialiseret træning samt ergo- og fysioterapi til de borgere, der har behov for os.

Vi håber at se en øget effekt af de tiltag, vi har gjort gennem de seneste år. Blandt andet har vi samlet fysioterapien med hestecentret. Så barnet, der modtager motorisk træning på hest, eller den voksne, der går til handicapridning, kan kombinere dette med træning/behandling i centret hos fysio- eller ergoterapeuten samme dag. Således vil vi af den vej højne kvaliteten af træningen.

2) Hvis I fik 10 millioner kroner til udvikling – hvad skulle de så bruges på?

De skulle bruges på at validere og udvikle Thommysmindes kombinationsmetode. Det er en metode, vi har brugt på børn med motoriske vanskeligheder gennem mange år, og som vi har valideret gennem flere pilotprojekter. Vi ønsker igennem et Ph.d forskningsprojekt at kunne være med til at præge de metoder, der benyttes i Danmark til at træne børn med motoriske og fysiske handicap.

En økonomisk indsprøjtning til vores klinik og genoptræningsafdeling vil hjælpe os med at sikre og udvikle kvaliteten i vores arbejde, ved at give mulighed for at indkøbe specialiserede genoptræningstræningsmaskiner til blandt andet neurologiske patienter.

3) Hvorfor er der stadig brug for jer om 10 år?

Jeg er overbevist om, at der fortsat vil være et stort behov for hjælp til problemer i blandt andet bevægeapparatet, for eksempel i forbindelse med overvægt og inaktivitet, rygproblemer og børn med forsinket motorisk udvikling.

Vi skal sørge for at have tilbud, der er tilpasset samfundets og den enkelte persons udfordringer, så vejen til Hvejsel ikke føles for lang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Byens Bio viser musikfilm

Annonce