Annonce
Jelling Ugeavis

De tre forbandede år skildret i ny dansk storfilm

De forbandede år griber fat i historien om i den moral, der blev sat på prøve under 2. verdenskrig. Pressefoto
Handlingen i filmen ”De forbandede år” skildrer en dansk familie i de første år af besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig. Den kan ses i Byens Bio.
Annonce

Jelling: Karl Skov er en selfmade, succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik og har en kone og fem børn.

De lever det gode, privilegerede overklasseliv på Strandvejen nord for København da nazisterne besætter Danmark i april 1940. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked.

Det bringer ham ind i et kontroversielt samarbejde med besættelsesmagten og medfører smertelige brud i familien. ”De forbandede år” sætter dermed fokus på samarbejdspolitikken i Danmark i besættelsestiden.

Anders Refn har instrueret ”De forbandede år”, samt skrevet manuskriptet med sin faste medforfatter Flemming Quist Møller. Anders Refn har i løbet af sit filmliv modtaget seks Bodil-priser og 12 Robertpriser, samt et hav af nomineringer.

Det er lykkedes for ham at samle et fantastisk team til filmen: Jesper Christensen i rollen som Karl Skov. Over for ham spiller Bodil Jørgensen hans kone Eva. I andre roller ses blandt andet Tommy Kenter, Pernille Højmark, Cyron Melville, Peter Schrøder, Steen Stig Lommer, Birthe Neumann, Jesper Lohmann.

”Fascinerende flot film” skriver Bo Tao Michaelis i filmtidsskriftet Ekko og påstår samtidig at "Alle spiller røven ud af bukser og besættelse.”

DRs Per Juul Carlsen mener at filmen – ligesom Godfather – kræver en fortsættelse. Så det bliver jo spændende!

”De forbandede år” vises to gange med undertekster (af hensyn til hørehæmmede), nemlig den 16. kl. 14.00 og den 19. kl. 19.15.

Filmen er en del af Biografklub Danmarks program.

Annonce

Bjørne for familien

Weekendens familiefilm er stadig den fransk-italienske animationsfilm ”Bjørnene fra Sicilien”.

Da bjørnekongen Léonces søn bliver tilfangetaget af en gruppe mennesker, og en særligt hård vinter gør det svært for bjørnene at finde føde, ser Léonce og hans undersåtter ingen anden udvej end at stige ned fra bjergene. De mødes dog af stor modstand og megen had fra menneskene. Hvordan kan de forskellige samfund mødes?

Filmen har fået mange rosende ord fra anmelderne. Politiken skriver: "Et stilrent forsøg på at gendigte en børnelitterær nyklassiker som 2D-animationsfilm i et originalt og farveskønt formsprog.”, og Information fremhæver at: "Tempoet er højt i filmen, og der veksles dygtigt mellem drama og morskab af både den underfundige og løsslupne slags."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Byens Bio viser musikfilm

Annonce