Annonce
Jelling Ugeavis

Efter populær idé om søbad i Fårup Sø: Sådan er badevandsforholdene i søen

Vejle Kommune lavede omkring år 2000 en stor undersøgelse af forholdene i Fårup Sø. Siden er badevandets kvalitet blevet tjekket hvert år. Arkivfoto
Set fra et miljømæssigt synspunkt er der ikke noget til hinder for, at der i Fårup Sø kan anlægges et søbad med fornuftig badevandskvalitet, forklarer Karin Overby, der er miljømedarbejder i Vejle Kommune.
Annonce

Skovdallund: Forslaget om et søbad i Fårup Sø har opnået stor popularitet, efter at Jelling Ugeavis havde den med som "Ugens idé" i avisen for et par uger siden. Et forslag, der er kommet fra to lokale borgere i forbindelse med udviklingen af Jellings nye byvision.

Særligt på Facebook har forslaget affødt mange positive reaktioner. Nogle har også været kritiske og spurgt ind til, om søen overhovedet egner sig til at bade i. Andre har også nævnt historier om, at søen har dybe og farlige huller, der kan trække svømmere ned i dybet.

Men hvad er egentlig op og ned? Vil det overhovedet give mening at etablere et søbad i stil med eksempelvis Jels Søbad i Vejen Kommune? Eller er søen alt for forurenet og uegnet til badning?

Vi har talt med Karin Overby. Hun er miljømedarbejder i Vejle Kommune og holder øje med badevandskvaliteten i de kommunale badesøer og i Vejle Fjord. I mere end 20 år har hun fulgt udviklingen i Fårup Sø.

I Fårup Sø er vandet rent nok til at man kan bade i søen. Arkivfoto: Mette Mørk

Karin Overby, hvordan er vandkvaliteten i Fårup Sø?

- Søens samlede økologiske tilstand er moderat. Den er ikke ringe, men den er heller ikke decideret god.

Set fra et miljømæssigt synspunkt vil man så kunne have et søbad i Fårup Sø med ordentlig badevandskvalitet?

- Ja, der er jo allerede folk, der bader i søen. Vejle Kommune tager badevandsprøver hvert år for at følge tilstanden, og her viser det sig, at badevandet er udmærket. Ud på sensommeren kan der nogle år kan være kraftige algeopblomstringer, hvis det er en god og varm sommer. Så kommer der blågrønne alger eller grønne alger, som er den største trussel mod badevandskvaliteten. Men det er kun et spørgsmål om, at vi vil komme til at lukke nogle enkelte dage på grund af algeopblomstring. Helt generelt kan man uden problemer bade i søen.

Hvordan bliver vandkvaliteten bedre?

- Tilførelsen af næringsstoffer skal reduceres. Den er allerede blevet reduceret væsentligt, men det tager tid. Det drejser sig især om fosfor, som er styrende for algeproduktionen i søen. Fosfor kommer med spildevand, og det er en af årsagerne til, at alle, der bor i oplandet til søerne, har fået krav om at forbedre spildevandsrensningen. Fosfor binder sig nemlig i søens bund, og i sommerperioden oplever vi, at der er et springlag, så der er koldt vand ved bunden og varmere vand længere oppe. Når der er sådan et springlag, er der ofte dårlige iltforhold nede ved bunden. Dårlige iltforhold betyder, at fosforet i søens bund bliver frigivet, og det er direkte næring til alger. Det vil sige, at når vi har springlag, dårlige ilforhold nede ved bunden samt en varm sommerperiode er der meget næring til algerne. Selvom næringsstofstilførslen er blevet reduceret gennem årene, tager det lang tid, før den her pulje, som er bundet i søens bund, er opbrugt. Det skal ud af søen, og det vil betyde, at der skal produceres alger, som skal ud af søen. Det er den eneste måde, vi får det ud på.

Det hævdes, at søen er meget forurenet, blandt andet fordi den bliver påvirket af græssende dyr og gylleudledning fra nærliggende marker. Er det korrekt?

- Det er en sandhed med modifikationer. Den samlede økologiske tilstand siger, at søen kunne få det bedre, men kunne også have det ringere. Selvfølgelig kommer der nærringsstoffer i de to tilløb, der er til søen: Saksdal Bæk og Lildfrost Bæk. Men det er jo ikke sådan, at dyrene står og tisser ud i vandet. Og ja, der er dyrkede arealer i oplandet til Fårup Sø, men den har faktisk et forholdsvis lille opland. Langt hovedparten af det vand, den får, er faktisk fra undersøiske kilder - der er tale om helt op mod 60-70 procent.

Ved en tidligere undersøgelse af Fårup Sø fandt man ud af, at der var et stort antal zebramuslinger - også kaldet vandremuslinger. Hvad har de af betydning for søen?

- Zebramuslingen har vi observeret helt tilbage til begyndelsen af 2000. Der blev lavet en undersøgelse, som viste, at der var op til 90.000 zebramuslinger per kvadratmeter i den vestlige ende af søen. Det var dengang, hvor vi rent faktisk begyndte at se en opklaring af vandet, hvilket skyldes, at zebramuslinger har en ekstrem stor filtreringskapacitet, fordi de kan kan filtrere plankton ud af vandet.

- Men zebramuslingen er ikke en art, som hører naturlig til i Danmark. Den er kommet sydfra. Den er ikke meget mere end en centimeter i diameter, men før den bliver til en musling, er den en lille larve, som nærmest kan leve i en dråbe vand i rigtig lang tid. Det kan være en lille vandpyt i en båd, en dråbe i nogle vaders eller noget tredje, der gør, at den bliver flyttet fra en sø til en anden sø til en tredje sø. Den er også fundet i andre danske søer.

- Den har ingen naturlige fjender og gør som sådan ikke nogen skade for søen. Men den går jo ind og overtager nogle andres arters levevilkår og arealer. Den tager noget mad fra de andre muslinger, som ellers lever derude og kan udkonkurrere de naturligt hjemmehørende. Det kan også være et problem for planterne, fordi når der er rigtig mange zebramuslinger samlet, bliver planten tynget ned, så den ikke kan vokse. Det er ikke smart, fordi planterne er med til at sikre, at vi har god diversitet i undervandsvegetationen i søen.

Til sidst skal vi have afklaret en lille myte. Det rygtes, at der nogle "huller" i søen, som kan suge folk ned. Passer det?

- Søens dybde er omkring 10 meter, hvor den er dybest. Nogle steder er der dybere end andre steder, men det er ikke sådan, at folk bliver trukket ned. Der er ikke noget, der suger nogen ned på bunden. Det ved jeg ikke, hvor folk har fra, så det må være en myte.

Der har været et forslag i spil om et søbad i Fårup Sø - muligvis i stil med Jels Søbad i Vejen Kommune. Arkivfoto: Jørgen Schultz
Ifølge Miljøstyrelsen er den samlede økologiske tilstand i Fårup Sø kategoriseret som moderat. Vurderingen er lavet ud fra forskellige parametre, der undersøges i søen: makrofytter (undervandsvegetation/makroalger), fytoplankton (alger/mikroalger), fisk, kemi og miljøfremmede stoffer. Kort: Miljøstyrelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce