Annonce
Jelling Ugeavis

En helt utrolig historie: Han var både landsforræder og nationalhelt

Hovedrollen som Henrik Kauffmann indtages af Ulrich Thomsen. PR-foto
Byens Bio er klar med filmen om den danske ambassadør Henrik Kauffmann, som både nåede at blive anklaget for landsforræderi og senere hyldet som nationalhelt.
Annonce

Jelling: Hvordan gik det til, at Danmark i sommeren 1945 blev inviteret med til de allieredes konference i San Francisco, hvor FN blev grundlagt?

Danmark havde jo i 1940 indgået en samarbejdspolitik med besættelsesmagten Tyskland, og var måske ikke selvskreven til at sidde med ved bordet.

Den nye danske film Vores mand i Amerika giver en forklaring.

Den fortæller historien om den danske ambassadør i Amerika, Henrik Kauffmann, en verdensmand og vovehals, der nægter at affinde sig med den tyske besættelse af Danmark.

I stedet iværksætter han en oprørsk plan for at besejre Hitler og dermed give den danske befolkning friheden tilbage. I en radiotale på landsdækkende amerikansk radio den 9. april 1940 annoncerer han, at han ikke længere vil tage imod ordrer fra den danske regering, da den ikke har en fri vilje.

Kauffmann gør klart, at han anser sig selv som den eneste sande repræsentant for den danske befolkning, og at han vil kæmpe for at vinde friheden tilbage.

Henrik Kauffmann nåede både at blive anklaget for landsforræderi og fejret som nationalhelt for sin enegang under krigen.

Christina Rosendahl der tidligere blandt andet har skabt Idealisten har instrueret Vores mand i Amerika.

Ulrich Thomsen spiller Henrik Kauffmann, mens Mikkel Boe Følsgaard spiller hans nære medarbejder, diplomaten Povl Bang-Jensen.

Filmen er en del af Biografklub Danmarks program.

Annonce

Fantastisk og farefuld mission

Animationsfilm fra Tyskland ser vi ikke så tit.  Men Luna og den magiske Krystal, der kan ses som eftermiddagsforestilling i weekenden, er et fint eksempel på, at tyskerne godt kan klare sig her.

Hovedfiguren er pindsvinet Luna, fuld af energi og med en meget levende fantasi. Hun elsker at fortælle sindsoprivende eventyr, hvor hun altid selv optræder som den frygtløse heltinde, der redder verden.

Så da Bjørnekongen stjæler den magiske krystal, der sørger for vand til skoven og skovens dyr, får Luna endelig en mulighed for at bevise sit store heltemod.

Luna melder sig frivilligt til at skaffe krystallen tilbage. De andre dyr griner hånligt ad hende - et pindsvin kan da ikke udføre så farlig en mission.

Men Luna insisterer, og heldigvis tager hun sin bedste og eneste ven, egernet Tjum, med på den fantastiske og farefulde mission.

Pindsvinet Luna er på mission med hendes bedste ven, egernet Tjum. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Jelling Ugeavis

Jellingnet holder åbent hus

Jelling Ugeavis

Så er der igen senioridræt

Annonce