Annonce
Jelling Ugeavis

Film i Byens Bio: Der er mælkekrig på Island

Undertitlen på Mælkekrigen er "Kampen om det hvide guld". PR-foto
Islandsk komedie-drama vises i Byens Bio.
Annonce

Jelling: De islandske sagaer er kendt for at fortælle gode historier om stærke mænd og kvinder.

Det kan moderne islandske film og tv-serier også. Nyeste bud på en fortælling fra det barske og smukke land er filmen Mælkekrigen.

Mælkekrigens hovedperson er Inga (Arndís Hronn Egilsdottir), som for nylig er blevet enke og driver nu et gældsplaget mælkelandbrug alene i en øde islandsk dal.

Men Inga har fået nok af mange ting i sit liv, og hun beslutter sig for at tage kampen op mod de korrupte og magtfulde kræfter der jævnligt truer hende og andre gårde i området. Tiden er inde for Inga til at finde sin indre stålvilje og snarrådighed frem i forsøget på at bryde fri af landbrugsgigantens monopol og leve sit liv på egne præmisser.

Byens Bio har gode erfaringer med at vise islandske film, blandt andet Kvinde på krigsstien (2019) og Blandt mænd og får (2016). Det er netop instruktøren af sidstnævnte, Grímur Hakonarson, der er tilbage med Mælkekrigen - et finurligt og underspillet drama om at kæmpe mod alle odds.

Annonce

Spændende film på vej

Animationsfilmen Bølle på eventyr kan stadig ses om eftermiddagen i weekenden.

Det er en rigtig familiefilm om en forkælet hund, Bølle, der kommer ud i den store verden og lærer både modgang og venskab at kende.

Katrine Sommer Boysen (Jyllands-Posten) skriver i sin omtale af filmen at den "...er en både meget sød, underholdende og for de mindste også spændende animationsfilm, der nok ikke byder på de store overraskelser, men som heller ikke er todimensionelt unuanceret, som mange børnefilm stadig er det."

Og så til noget helt andet.

Hvis du har kunnet lide film som Batman-trilogien, Dunkirk og Interstellar, alle instrueret af Christopher Nolan, så er der virkelig noget at glæde sig til, når Nolans spiondrama Tenet får premiere i Danmark før USA. Selvfølgelig også i Byens Bio.


Tiden er inde for Inga til at finde sin indre stålvilje og snarrådighed frem i forsøget på at bryde fri af landbrugsgigantens monopol og leve sit liv på egne præmisser.

Om Mælkekrigen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Jelling Ugeavis

Jellingnet holder åbent hus

Jelling Ugeavis

Så er der igen senioridræt

Annonce