Annonce
Jelling Ugeavis

Film i Byens Bio: Dyrholm drager i krig

Trine Dyrholm går i krig med og for sin søn i filmen Erna i krig. PR-foto
Trine Dyrholm indtager hovedrollen i filmen Erna i krig, som vises i Byens Bio.
Annonce

Film: Flere af Erling Jepsens romaner er blevet filmatiseret af Henrik Ruben Genz – og nu har han gjort det igen.

Denne gang er det romanen Erna i krig, som Genz sammen med Bo Hr. Hansen har skrevet manuskript til. Som vanligt hos Jepsen er handlingen henlagt til Sønderjylland, men denne gang er vi i 1918, da første verdenskrig raser.


Filmen skildrer en handlekraftig kvinde, der kæmper for det, hun har kært.

Om filmen Erna i krig


Tyskland indkalder i et sidste forsøg på at vende kampen, unge drenge, og også de dansksindede sønderjyder – for Sønderjylland var jo under tysk herredømme fra 1864-1920 – må afsted.

Erna i Bramstrup er stærkt bekymret over, at hendes godtroende søn, Kalle, indkaldes, og da først forsøget på at få ham kasseret mislykkes, er der ingen anden udvej end, at Erna selv må følge med. Det gør hun forklædt som menig Julius Rasmussen, og så drager Erna i krig.

Filmen skildrer en handlekraftig kvinde, der kæmper for det, hun har kært.

Rollelisten er spækket med store navne: Ulrich Thomsen, Anders W. Berthelsen og fremfor alt Trine Dyrholm, der spiller Erna.

Filmen indgår i Biografklub Danmark, og blandt andet derfor vises den også med danske undertekster ved en enkelt forestilling – nemlig søndag den 8. november.

Filmen har premiere i Byens Bio, den 29. oktober, så det er stadigt muligt at nå Tysktime, tirsdag og onsdag.

Annonce

Kæmpe bjørn

Familiefilmen er også i denne uge Degruson og Stassens animationsfilm, Familien Bigfoot. Den er en fortsættelse til Bigfoot Junior fra 2017.

I filmen bor Adam sammen med en kæmpe bjørn, et egern, en hel vaskebjørnsfamilie foruden sin mor og far, der er berømt som Bigfoot. Berømmelsen vil han bruge til at redde et naturområde i Alaska fra at blive olieborefelt, men han forsvinder sporløst, og derfor er Adam og alle dyrevennerne nødt til at gå i aktion for at finde ham og samtidig afsløre oliefirmaets løgne. Heldigvis taler alle dansk, selv om handlingen foregår i Alaska.

Spilletidspunktet er klokken 11.00 både lørdag og søndag.

Da Bigfoot-far drager til Alaska for at frelse Verden, får han hjælp af en stærk elg. PR-foto
Scene fra Erna I Krig. Fra venstre: Anders W. Bertelsen, Trine Dyrholm, Ulrich Thomsen. PR-foto


Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce