Annonce
Jelling Ugeavis

Film i Byens Bio: Gymnasielærere afprøver druk-eksperiment

Det internationale medie IndieWire mener, at Mads Mikkelsen giver sin bedste præstation i årevis i filmen Druk. PR-foto: Henrik Ohsten
Fire midaldrende mænd beslutter sig for at teste en teori, der indeholder masser af alkohol.
Annonce

Film: Mads Mikkelsen, Lars Ranthe, Magnus Millang og Thomas Bo Larsen i samme film – med Susse Wold og Maria Bonnevie i et par af kvinderollerne og instrueret af Thomas Vinterberg.

Kan man forestille sig et bedre match i dansk film?

Filmen Druk beretter om fire midaldrende venner, der alle er gymnasielærere. De føler sig lidt fastgroede – måske er det den berømte midtvejskrise, der melder sig – og de beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt.


Skuespilpræstationerne er overbevisende og seværdige – specielt Mads Mikkelsen, vennernes alfaleder, som får det at være fuld til at se ret acceptabelt ud, indtil det er for sent.

The Guardian ifølge DR


Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige.

Resultatet er opsigtsvækkende: både undervisningen og livsfølelsen løfter sig. I takt med at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogen og af sporet for andre.

Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser.

Filmen er et både rørende, livsbekræftende og tankevækkende drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol.

Annonce

Prestigefyldt selskab

Druk er allerede blevet positivt omtalt ude i den store verden, og den er udtaget til flere af de mest prestigefyldte filmfestivaler. Den fik verdenspremiere i Cannes, hvor den deltog i hovedkonkurrencen. Den er nomineret som Bedste film ved den kommende San Sebastián International Film Festival og deltager på Toronto International Film Festival.

Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen har tidligere arbejdet tæt sammen om Jagten (2012), og har hver for sig et imponerende og værdsat bagkatalog.

Filmen er en del af Biografklub Danmarks program.

Annonce

Lassie

Så er det sidste chance for at se den nye tyske filmudgave om collien Lassie.

Lassie kommer hjem bygger på Eric Knights klassiske børneroman fra 1940, der har været inspirationen til mange filmatiseringer og tv-serier.

Den hjertevarme og spændende familiefilm vises i weekenden som efetrmiddagsforestilling.

Fik du ikke set Lassie kommer hjem, er der stadig enkelte forestillinger tilbage i Byens Bio. PR-foto: Tom Trambow
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Tysktime i biografen

Jelling Ugeavis

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Annonce