Annonce
Jelling Ugeavis

Ny film i Byens Bio: Fire tragiske skæbner i New York

The Kindness of Strangers er instrueret af Lone Scherfig. PR-foto
Sommerbesøg i Byens Bio af Venlige fremmede og Drabelige pirater.
Annonce

Jelling: ”The Kindness of Strangers”, Lone Scherfigs nye ensembledrama, udspiller sig i hjertet af New York, på og omkring en forfalden, tidligere glamourøs, russisk restaurant, "The Winter Palace".

Her kommer også Clara, der uden penge på lommen er flygtet med sine to børn fra en voldelig ægtemand. Restaurantens nye ejer, Marc, har her skabt et frirum for skæve eksistenser der, ligesom Clara, mest af alt har brug for en venlig håndsrækning.

Karaktererne flettes ind og ud af hinandens liv, mens de lidt efter lidt opdager at deres håb og redning kan ligge i mødet med nye medmennesker. I usikre og hårde tider, hvor mange lever på kanten af undergang, viser det sig, at tilfældige sammentræf og øjeblikke af næstekærlighed kan få overraskende følger.

Der er varme og charmerende ligheder med Lone Scherfigs gennembrud, ”Italiensk for begyndere” fra år 2000. På rollelisten ses både danske og udenlandske skuespiller, herunder Bill Nighy, Zoe Kazan, Esben Smed og David Dencik.

Annonce

En svær mission

Weekendens eftermiddagsforestilling, ”Kaptajn Sabeltand”, er en norsk animationsfilm.

De to bedste venner, Pinky og Veronica, drager ud på eventyr med piraten Kaptajn Sabeltand for at finde den sagnomspundne Magiske Diamant som er i stand til at opfylde dens ejers ønsker.

Men de er ikke de eneste som leder efter diamanten, for snart får de en ondsindet troldmand, en manipulerende dronning, en vampyr med svære solskoldninger og en hel hær af rasende aber efter sig. Det bliver ikke en let mission!

Den norske animatonsfilm Kaptajn Sabeltand. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce