Annonce
Jelling Ugeavis

Fra forældreaktivist til byrådskandidat

Anne Sofie Stjernholm fra Jelling stiller op for Socialdemokratiet til kommunalvalget i november. Foto: Mette Mørk
38-årige Anne Sofie Stjernholm går ind i politik og stiller op for Socialdemokratiet. Målet er at skabe bedre forhold på børne- og familieområdet i Vejle Kommune

Jelling: Kvinder og småbørnsforældre.

Det er to mangler blandt byrådsmedlemmerne i Vejle Kommune, mener Anne Sofie Stjernholm fra Jelling.

Hun efterlyser en større indsats på særligt børne- og familieområdet i kommunen, og derfor ser hun nu ingen andre muligheder end selv at stille op til det kommende byrådsvalg i november.

Annonce


Det er svært at klage over sammensætningen i byrådet, hvis man ikke selv vil stille op.

Anne Sofie Stjernholm, byrådskandidat for Socialdemokratiet


- Jeg var i april 2019 med til arrangere "Hvor er der en voksen"-demonstrationen for bedre normeringer i daginstitutionerne, da 600 voksne og 200 børn deltog i Byparken i Vejle. Efterfølgende har jeg fulgt med i, hvad der sker på børneområdet, og jeg kan desværre konstatere, at der siden demonstrationen ikke er sket noget fra Vejle Kommunes side, siger Anne Sofie Stjernholm, der selv har to børn på fire og seks år.

Hun mener, at der skal ændres på byrådets sammensætning, hvis der skal en forandring. Og derfor vil hun være at finde på stemmesedlen til kommunalvalget, hvor hun stiller op for Socialdemokratiet.

- Nu har jeg bare indset, at det kræver et nyt flertal, før der begynder at ske noget i kommunen. Ud af de 31 byrådsmedlemmer er der kun fem kvinder og få med små børn. Jeg ved godt, at det  ikke er en fordel for hverken familieliv eller arbejde at gå ind i politik, men det er også bare svært at forestille sig, at vi kan se en ændring, når sammensætningen er sådan. Og det er svært at klage over sammensætningen i byrådet, hvis man ikke selv vil stille op, forklarer hun.

Der mangler hænder

Hvordan vil du forklare med én sætning, hvorfor man skal stemme på dig?

- Det skal man, hvis der skal investeres mere i børn og børnefamiliers trivsel i Vejle Kommune, siger Anne Sofie Stjernholm.

Handler det kun om flere penge, eller kan man bruge ressourcerne anderledes for at forbedre forholdene på dette område?

- På den ene side kan man altid gøre noget bedre i forhold til organisering og ledelse. Man kan også have fokus på, at man for eksempel ikke bruger alt for mange pædagogtimer på forældremøder, så timerne i højere grad bruges sammen med børnene. Men på den anden side mangler der så mange timer, at det ikke kan løses ved at flytte rundt på nogle brikker. Det batter ikke noget, og det skygger for den egentlige diskussion, hvis man tror, man kan gøre en reel forskel ved at justere på nogle ting. Der mangler simpelthen rigtig mange hænder, siger hun.

Annonce

Den forkerte vej

Anne Sofie Stjernholm hæfter sig ved, at der blandt børn og unge er sket en bekymrende udvikling de seneste årtier. Det begrunder hun i flere statistikker.

- Vejle Kommune bruger i dag 20 procent færre penge per folkeskoleelev sammenlignet med 2005. 10 procent af de unge i Region Syddanmark har en psykisk diagnose, inden de er 15 år. Et tal, der er fordoblet siden 2010. Samtidig er behovet for specialtilbud og støttefunktioner for børn i dagtilbud steget med 75 procent siden 2015, fortæller hun

- Det går den helt forkerte vej, og det ligger mig meget på sinde, at vi prøver at finde ud af, hvad der sker og hvordan vi kan forebygge det. Vi ved, at det er afgørende, at børn får nærvær og voksenkontakt, så de oplever tryghed og ro og udvikler de sociale kompetencer, som de skal bruge resten af livet. Det er bare afgørende, at der er voksne nok, mener den nye byrådskandidat.

Anne Sofie Stjernholm har været medlem af Socialdemokratiet i størstedelen af de seneste 15 år, men det er første gang, hun stiller op i politik.

Blå bog

  • Anne Sofie Stjernholm
  • 38 år
  • Medlem af Socialdemokratiet i 15 år
  • Har en kandidatgrad i statskundskab fra 2010 og har efterfølgende haft forskellige stillinger i Miljøministeriet.
  • Siden 2017 har hun arbejdet som chefkonsulent hos Naturstyrelsen i Randbøl
  • Er vokset i Bryrup og har blandt andet boet 12 år i København, inden hun rykkede med manden Christoffer til Jelling i 2017
  • Parret har to børn på fire og seks år


Annonce

Mest læste

Annonce
Jelling Ugeavis

Film i Byens Bio: Sensommer med stærke kvinder

Annonce
Annonce
Jelling Ugeavis

Britta og Finn glæder sig til at synge igen

Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Top 5: Her er de mest instagrammable spots i Jelling og omegn

Jelling Ugeavis

Veterantoget er klar til sommerens sidste tørn

Jelling Ugeavis

Seniorklub kan mødes igen

Jelling Ugeavis

Lokal stumfilm viser Olsen Bandens problemer i en corona-tid

Mest læste

Jelling Ugeavis

Totalt pjattede med heste: Sammenholdet blev styrket på ridelejr

Jelling Ugeavis

Bodils klumme: "1-0 til Danmark," sagde hun med lav stemme

Jelling Ugeavis

Her er alt du skal vide om sommerens film i Byens Bio

Jelling Ugeavis

En sommeroplevelse, du ikke må gå glip af: Spring på, inden toget kører

Jelling Ugeavis

Borgmesteren hejste flaget og fik edderkop, majsplante og ble som tak

Jelling Ugeavis

Se billeder fra cyklende folkefest: Jelling iførte sig den gule førertrøje

Jelling Ugeavis

Mumitroldenes skaber var meget mere

Jelling Ugeavis

Når hestene spejler menneskets indre: Tre kvinder tilbyder coaching til børnefamilier med kræften inde på livet

Jelling Ugeavis

Efter drama i 2019: Hærvejs-ryttere blev igen udfordret i Jelling - men slap for alvorlige uheld

Jelling Ugeavis

Jelling tyvstarter Touren

Jelling Ugeavis

Musik til morgenmaden: Morgenjazz på Gorms Torv

Jelling Ugeavis

Nye testtider i Jelling: Snart kan du kun blive testet én gang om ugen

Jelling Ugeavis

'Du er et naturtalent': Vigga skriver om blodbad i kongefamilien

Jelling Ugeavis

Buster er tilbage i ny filmatisering

Jelling Ugeavis

'Egtvedpigens Fodspor' blev kvalt i sin egen succes: Vejle Kommune er mere tys-tys med ny vandrerute

Jelling Ugeavis

10 unge gutter har stablet en ny festival for unge på benene: Gæsterne skal også give en hånd med

Jelling Ugeavis

Mange troede ikke deres egne øjne: Tidligere Jelling-borger kvitter sit chefjob - for at blive sosu-elev

Annonce