Jelling: På to døgn var alle pladser optaget, da frisør Tina Dupont fra Organic Hair Lounge inviterede til en aften med fokus på at genskabe balance i hovedbund og hud.
- Jeg fortalte lidt om forskellen på de forskellige hovedbundsproblemer, man kan have, hvad det kan skyldtes og hvordan man kan løse det. Jeg fortalte også lidt om konceptet bag Organic Hair Lounge, hvor vi som grøn salon kun bruger hårprodukter og hårfarver, som ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer, parabener eller andre skadelige stoffer, fortæller Tina Dupont.
Også Iben Klausholm fra Jelling Akupunktur deltog. Hun fortalte om en række punkter, man kan arbejde med for at få bedere cirkulation i hovedbunden og huden. Også en medarbejder fra firmaet Hair Team Company var forbi for at gøre deltagerne klogere på produkter uden hormonforstyrrende stoffer.
- Der vil fremover komme flere arrangementer i salonen med forskellige temaer, lyder det fra Tina Dupont.
Tina DupontSom grøn salon bruger vi kun hårprodukter og hårfarver, som ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer, parabener eller andre skadelige stoffer.