Annonce
Jelling Ugeavis

Højskole sælger overskudsmad der er Too Good To Go

Brandbjerg Højskole går nu ind i kampen mod madspild. Pr-foto
Det duer ikke at smide frokostresterne ud, når man som Brandbjerg Højskole gerne vil passe på ressourcerne. Derfor kan alle nu via en app købe en pose med overskudsmad fra højskolen.
Annonce

Jelling: Brandbjerg Højskole tager nu endnu et skridt i sin indsats inden for bæredygtighed med et nyt samarbejde med Too Good To Go. Højskolens køkken har allerede sølvmærket i økologi og serverer hver dag sund mad lavet af friske økologiske råvarer. Nu kobler højskolen sig på app'en Too Good To Go, så man kan bestille poser med overskudsmad fra højskolens varme frokost de fleste dage.

- Vi er meget glade for det nye samarbejde, hvor vi både kan reducere madspild og samtidig tilbyde flere mulighed for at smage den gode mad fra højskolens køkken. Det betyder meget for os, at vi sammen passer på vores ressourcer og reducerer spild, og derfor vil vi gerne støtte dette initiativ, lyder det i en pressemeddelelse fra Finn Mørcke, der er køkkenchef på Brandbjerg Højskole.

Annonce

Mindre madspild er godt for alle

I 2018 fik Brandbjergs køkken sølvmærket i økologi. Det betyder, at mellem 60 og 90 procent af alle råvarer er økologiske året rundt. Højskolen prioriterer at handle lokalt og gerne direkte fra producenterne og har fokus på at anvende meget grønt og mindre kød. Graden af selvforsyning øges år for år.

Via app'en kan der bestilles madposer fra højskolen på de fleste dage indtil kl. 13.45. Maden skal man afhente i køkkenet mellem klokken 14 og 17.

Brandbjerg Højskole har i en årrække arbejdet med at omlægge til økologisk drift i køkkenet og er samtidig i gang med at anlægge skovhave, frugthave, køkkenhave og græsningsområder.

Målet med Too Good To Go er at mindske madspild. Forretninger og restauranter kan sætte deres overskudsmad til salg for en beskeden pris.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce