Annonce
Jelling Ugeavis

Her er de indstillede personer til årets frivilligpris

Hvem fortjener årets frivilligpris i Jelling fS? Det gør enten Anne, Bodil, Claus, Julie, Kamma, Lise, Mette, Silas, Thomas eller Tina, der er de 10 indstillede personer til prisen. Arkivfoto: Mette Mørk
Årets frivilligpris 2019 i Jelling fS skal uddeles til den kommende generalforsamling i foreningen. 10 personer er blevet indstillet.
Annonce

Jelling: Hvert år hylder Jelling fS en frivillig person, der har gjort en særlig indsats i byens idrætsforening.

Sidste år var syv personer indstillet til frivilligprisen, som endte med at blive uddelt til Steffan Wetke for hans indsats på floorballholdet Jelling Tigers, hvor han som træner for dameholdet har gjort et anerkendelsesværdigt arbejde.

Og nu er tiden kommet til at uddele årets frivilligpris for 2019. Det sker forud for den årlige generalforsamling, der i år finder sted i Gormshallen 11. marts.

Herunder kan du se læse mere om de 10 indstillede personer.

Anne Ladegård fra Idræt i Dagtimerne er blandt de indstillede frivillige til prisen. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Bodil Nygaard

Ved at hjælpe med forplejningen i nærmest alle omfange har Bodil Nygaard bidraget til, at medlemmerne i OK Gorm ikke går hjem med tomme maver.

- Klubben nyder rigtig godt af hendes store omsorgsgen. Hun sørger for, at forplejningen er i orden, og laver flittigt mad til vores tirsdagstræning, klubmesterskaber, møder, stævner og fester. Hun siger aldrig nej til en opgave – tværtimod. Når vi skal til klubmesterskaber, skal vi bede hende om et supplement til madpakken, for at hun ikke stiller an med det helt store kolde bord, skriver Pernille Buch på vegne af bestyrelsen i OK Gorm.

- Hun varetager opgaver, som ikke italesættes så meget - i en klub, hvor opgaver direkte relateret til træning og engagementer fylder meget, men som betyder rigtig meget for alle medlemmer og for klubben generelt. Hun er i høj grad medvirkende til det gode sociale liv i klubben, står der endvidere om Bodil Nygaard.

Annonce

Silas Eriksen

I badmintonafdelingen hedder en af trænerne Silas Eriksen. Ifølge Inger Sonnenburg fortjener han årets frivilligpris.

- Silas er god til at træne alle på holdet. Er der en nybegynder, er han god til at sænke dit eget niveau, så eleven får noget ud af det og ikke føler, at de er så dårlige, at de stopper, skriver hun i indstillingen.

Steffan Wetke modtog sidste år frivilligprisen for sin indsats som træner for Jelling Tigers' damehold. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Claus Skjødt

Som fodboldtræner for drengenes U14-hold nyder Claus Skjødt stor popularitet. Det gælder både blandt spillerne og forældrene, og de har derfor indstillet ham til frivilligprisen.

- Claus bruger en stor del af sin fritid på fodbold. Man ikke blot ser men også mærker han går op i fodbolden med liv og sjæl og det smitter af på de drenge han træner. Der er forventninger til spillet og der skal trænes, men spillerne mærker samtidig positive og konstruktive opråb fra sidelinjen, skriver indstillerne.

- Han sætter gerne fritid af til at arrangere arrangementer, der samler holdet - for eksempel en tur i Djurs Sommerland, sommerafslutning hjemme i haven med fodboldkamp mod hinanden på både skærm inde og i målet udenfor, fællestur til Lanadia, står der blandt andet i indstillingen.

Annonce

Tina Richardy

Særligt det gode humør bliver fremhævet i indstillingen af Tina Richardy, der er spinninginstruktør i JfS Fitness.

- Tinas gode humør, positive sind og dejlige smil giver en lyst til at dyrke motion, og det er med til, at man lørdag morgen møder op til spinning. Man føler sig altid velkommen, og man er garanteret sved på panden og gode grin. Tina yder et stort stykke arbejde både på det sociale plan og det sportslige plan. Hun er altid velforberedt til hendes timer, skriver en af indstillerne.

Annonce

Thomas Andersen

Kunstgræsbane, fodboldcups, fyrværkerisalg, formand og træner.

Er man aktiv i JfS Fodbold, har man formentlig mødt Thomas Andersen, for han er engageret i det meste.

- Thomas bruger flere aftener om ugen på fodboldmøder - uden brok. Han elsker det. Han er fantastisk, fuld af energi, tålmodig og så sikrer han stor opbakning til fodbolden ved sin egen utrættelige indsats, lyder det fra indstillerne.

Annonce

Lise Mols

Som aktiv foreningsmenneske, instruktør og tidligere bestyrelsesmedlem i JfS Gymnastik er Lise Mols en kvinde, der har løftet mange opgaver.

- Hun er en velforberedt og dygtig instruktør på mange niveauer, både på juniorholdet og back-to-bacic. Lise arrangerer begivenheder, som styrker det sociale fællesskab på tværs af foreninger. Hun hjælper altid til ved arrangementer, og selvom hun på nuværende tidspunkt ikke er en del af gymnastikbestyrelsen, hjælper hun med ad hoc-opgaver gennem hele sæsonen. Lise er et positivt og smilende menneske og et forbillede for mange gymnaster, skriver Annie Gerstrøm på vegne af bestyrelsen i JfS Gymnastik.

Annonce

Mette Nielsen

Til april har løbeklubben 10 års jubilæum. Det skyldes blandt andet Mette Nielsen, som ikke bare har været med til at starte den, hun har også været engageret lige siden.

- Løbeklubben har haft stor betydning for Mette, den har været som et barn for hende. Hun har været aktiv træner i alle år på alle niveauer, og med hendes store viden og interesse for løb, har hun på en god måde formidlet denne viden videre til både nye og erfarende løbere. Hun er en glad, positiv og rolig person, men hun er ikke bange for at konkurrere - heller ikke mod mændene, som hun også har løbet fra, skriver Dorthe Kristiansen på vegne af JfS Løb.

Anne Ladegård

Formanden for Idræt i Dagtimerne Jelling, Anne Ladegård, bør anerkendes med årets frivilligpris, mener Annette Petersen.

- Anne gør et stort stykke arbejde. Hun er der, når man har brug for hende. Hun er altid glad og velorienteret omkring, hvad der sker i Idræt i Dagtimerne, står der i indstillingen.

Julie Thorgaard

Hun er både træner, bestyrelsesmedlem og spiller i klubben, og nu er Julie Thorgaard også indstillet til årets frivilligpris.

- Julie er yderst hjælpsom og er altid klar med en ekstra hånd, når nogle i klubben har brug for hjælp. Julie gør en stor indsats i bestyrelsen, hvor hun påtager sig den ene opgave efter den anden. Julie er en ildsjæl, der gør en kæmpe indsats i håndboldforeningen, og vi er dybt taknemmelige for hendes indsats, skriver indstilleren Pia Duus fra Jelling fS Håndbold.

Kamma Kristiansen

Som frivillig hjælper i fitnessafdelingen har Kamma Kristiansen gjort stort indtryk på Birthe Nikolajsen og hendes mand. Hun har derfor indstillet Kamma Kristiansen til prisen.

- Min mand har fået konstateret kol og mistet en del muskelmasse, så han havde en dårlig livskvalitet. Han besluttede at ville gøre noget ved det og meldte sig til fitness i Gormshallen, hvor Kamma fik lavet et super program, så min mand (78 år) efter et 10-turskort til fitness har forbedret sin livskvalitet, går ture ubesværet og fået forbedret lungekapacitet, fortæller Birthe Nikolajsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce