Annonce
Jelling Ugeavis

Her er Jellings nye lokalråd

Bestyrelsen i Jelling Lokalråd består af Annemarie Andreasen (til venstre), Eva Bennike, Anja Lukic, Britta Bitsch, Karin Tarp, Martin Bredthauer og Signe Grønvall. Foto: Anders Kynde
Nye bestyrelsesmedlemmer blev i sidste uge valgt ind i Jelling Lokalråd.
Annonce

Jelling: Torsdag i sidste uge var der generalforsamling i Jelling Lokalråd.

Udover at drøfte årets tiltag og sager, som lokalrådet har været involveret i, blev der valgt nye medlemmer ind i bestyrelsen.

De tre nye medlemmer er Annemarie Andreasen, Anja Lukic og Britta Bitsch. De erstatter Stine Bo Nørgaard, Martin Lykkefold og Peter Justesen.

Til gengæld tager Signe Grønvall, Martin Bredthauer, Eva Bennike og Karin Tarp endnu en tørn i lokalrådet, som blev stiftet i februar 2013.

Rita Sundstrøm og Ole Holmgaard fortsætter som suppleanter.

Konstitueringen kom på plads efter generalforsamlingen. Her blev bestyrelsesmedlemmer enige om, at Martin Bredthauer fortsætter som formand, mens Eva Bennike bliver næstformand. Signe Grønvall fortsætter som kasserer.

16 personer dukkede op til generalforsamling, der foregik på Jelling Kro. Og selv om dette fremmøde må betragtes som et beskedent antal, var viljen til at gøre en forskel for Jelling stadig stor.

Reportagen fra generalforsamlingen kan læses på Vejle Amts Folkeblads hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce