Annonce
Jelling Ugeavis

Jelling Børnegård holder fast i de gamle traditioner – på en ny coronarigtig måde

Alfred nød at holde lanternefest med familien. Privatfoto
Annonce

Jelling: Lanternefesten har eksisteret i alle de år, Jelling Børnegård har eksisteret.

Børn, søskende, forældre og børn ser frem til duften i huset, når lanternekagerne bliver bagt, lytter og synger Lanternesangen på alle mulige og umulige steder, og dekorerer de flotteste lanterneglas.

- Alle forberedelserne bygger op til den særlige dag, hvor man mødes i mørkningen og går med tændte lys ned i den skov, vi plejer at lege i. Når vi er kommet til "vores sted", synger vi for og med hinanden, drikker saftevand og kaffe og guffer de dejligste lanternekager i os i massevis. Mørket falder på - og vi går hjem med en dejlig oplevelse af fællesskab, og at lyset hjælper os på vej, fortæller Kirsten Bak Andersen fra Jelling Børnegård.

I år har det måttet gøres anderledes kreativt grundet coronaen.

Lanternefest på Jelling Børnegård blev flyttet ud i hjemmene. Privatfoto

- Børnene har øvet på sangen i institutionen, forældrene fik opskriften på kagerne med hjem, og glassene blev transporteret hjem. Og så måtte selve lanternefesten afholdes derhjemme i år. Nogle inviterede deres bedsteforældre til at deltage, nogle gik bare en tur rundt om huset med lanterneglasset, fortæller hun.

Efterfølgende har forældrene mailet billeder af deres Lanternefest-arrangement. Billederne bliver nu lamineret og hængt på et træ udenfor institutionen, så alle kan se hinandens fine lanternefest.

Femårige Lauge spurgte allerede før sommerferien om, hvornår lanternefesten skulle afholdes. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce