Annonce
Jelling Ugeavis

Jubilæum i Bygma Jelling: En snestorm førte Ebbe til Bygma for 25 år siden

Sælger Ebbe Denert havde 25-års jubilæum i Bygma Jelling 1. marts 2021. PR-foto
Ebbe Denert, der er sælger i Bygma Jelling, havde 25-års jubilæum 1. marts.

Jelling:  Det blev begyndelsen på et foreløbig langt arbejdsliv, da Ebbe Denert begyndte at handle i Bygma - som dengang hed Jelling Trælast - for at reparere på sit nyerhvervede karatmagerværksted i Jelling. Værkstedet var af ældre dato og skulle omdannes til bolig for Ebbe og familien, så der blev købt mange byggematerialer i den lokale trælast.

Da en kraftig snestorm anrettede store skader på området, forhørte Ebbe Denert sig i trælasten om de ønskede hjælp til oprydningen. Han fik 14 dage til at få orden på tømmerpladsen, men opgaven førte til fast ansættelse, og nu kan han fejre 25-års jubilæum i Bygma Jelling.

Det oplyser Bygma i en pressemeddelelse.

Annonce

Fra lagerarbejder til sælger

I første omgang blev Ebbe Denert udnævnt til lagerforvalter med ansvar for lager og kørsel. Med tiden fik han mere kundekontakt, og hans arbejdsområde udviklede sig glidende til at være overvejende salg. De seneste 12-14 år har han været sælger i forretningen.

- Jeg elsker den menneskelige kontakt, og jeg motiveres af at lære kunderne og deres projekter at kende. Det er spændende at høre hvad folk brænder for, og at få lov til at vejlede dem om materialevalg og tilhørende lovgivning. Det betyder, at jeg hele tiden skal være på forkant med de nyeste materialer og ny viden. På den måde bliver jeg også ved med at udvikle mig selv, siger Ebbe Denert ifølge pressemeddelelsen.

Privat er Ebbe Denert gift med den lokale sognepræst Birgitte Rosager Møldrup. Tilsammen har de 4 børn og lige så mange børnebørn. To af børnene bor fortsat hjemme i den store embedsbolig i Kollerup, der danner rammen om mange arrangementer for sognets borgere.


Jeg elsker den menneskelige kontakt, og jeg motiveres af at lære kunderne og deres projekter at kende.

Ebbe Denert


Ebbe og Birgitte er naturmennesker og har indrettet shelters, bålpladser og mountainbike-baner i den nærliggende skov. Senest også en lille æblelund, som de bruger fritiden på at vedligeholde til stor glæde for lokalområdet.

Jubilæet blev markeret internt med kollegerne i Bygma Jelling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce