Annonce
Jelling Ugeavis

K3'er bliver til rød farve i ny tilstandsrapport

Fremover skal boligkøberne holde øje med røde, gule, grå og sorte farver i tilstandsrapporten. Arkivfoto: Roland Petersen
En nyudviklet tilstandsrapport, der trådte i kraft 1. oktober 2020, bliver lettere at forstå.
Annonce

Jelling: For at få et bedre indblik og en forståelse af husets tilstand og behovene for renoveringer på kort og længere sigt, er der udviklet en ny måde at lave tilstandsrapport på.

Sikkerhedsstyrelsen, der er ansvarlig myndighed for den velkendte tilstandsrapport, har nemlig justeret på kravene til tilstandsrapporten.

Fra 1. oktober 2020 er det derfor blevet nemmere for dem, der er på boligjagt, at gennemskue boligens tilstand. Samtidig stilles der nu krav til en mere præcis vurdering af, hvor presserende, omfattende og bekostelige eventuelle udbedringer på boligen vil være.

- Den nye tilstandsrapport er en god nyhed for især køberne på det danske boligmarked. Rapporten bliver markant nemmere at forstå, og det bliver samtidig nemmere for køber at planlægge sit købsbudget ud fra anmærkningerne, siger Steffen Tornvig, der er ejendomsmægler og indehaver af Nybolig Jelling, i en pressemeddelelse.

Annonce

Rød, gul, grå og sort

Blandt de største ændringer er, at de velkendte K1, K2 og K3’ere erstattes af farvekoder. Det sker for at imødegå tendenserne til misforståelse af det gamle system.

Bygningens tilstand vil fremadrettet klassificeres i farvekode, efter hvor hurtigt skader skal ordnes. Et lignende farvekoder-system i elinstallationsrapporten vil give overblik over eventuel fare for brand og stød.


Den nye tilstandsrapport er en god nyhed for især køberne på det danske boligmarked.

Steffen Tornvig, Nybolig


I den nye tilstandsrapport skal skader, der kræver øjeblikkelig udbedring, markeres med rødt. Alvorlige skader, der bør udbedres, men som kan vente nogle år, skal markeres med gult. Skader af mindre karakter skal markeres med gråt. Endeligt skal skader, der kræver nærmere inspektion, markeres med sort.

Annonce

Fra gammelt til nyt

Det nye vurderingssystem kommer som led i udviklingen af en ny fælles it-platform, som nu vil blive fælles for tilstands- og elinstallationsrapporten. Den nye platform erstatter et 15 år gammelt system til tilstandsrapporter, og for elinstallationsrapporter erstatter platformen et system, der er otte år gammel.

Da nyligt udarbejdede tilstandsrapporter er gyldige i seks måneder, vil man stadig kunne finde tilstandsrapporter med bogstavsystem frem til udgangen af marts 2021. Elinstallationer er gyldige i 12 måneder, hvorfor man også her vil kunne møde tilstandsrapporter med de hidtidige værdier.

Der udarbejdes årligt cirka 80.000 tilstandsrapporter og 55.000 elinstallationsrapporter.

Det nye system er en god nyhed for boligkøberne, mener Steffen Tornvig fra Nybolig i Jelling. Arkivfoto: Leif Baun
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Tysktime i biografen

Jelling Ugeavis

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Annonce