Annonce
Jelling Ugeavis

Klumme: Bodil kigger i klædeskabet

Nogle gange er det godt at få ryddet ud i klædeskabet - også selvom det kan være svært. Tegning: Nex
Bodil Dupont kigger i klædeskabet i denne uges klumme, hvor hun rydder op, taler tyrkisk og mindes det tøj, som har en særlig historie.
Annonce

Klumme: Et enkelt grundigt kig i klædeskabet kan vist få mange af os til at beslutte, at nu skal der altså ryddes op og sorteres i både bøjletøj, hyldetøj og skuffetøj.

Jeg indrømmer, at jeg har kigget mange gange og haft samme tanke, men uden resultat. Det kan jo ikke passe, at vi skal have så meget hængende og liggende, som vi aldrig bruger mere. "Tag dig sammen, kvinde! Kom i gang og få orden og skik på tingene!"

Det er nemmere sagt end gjort, og der skal tilløb til, for at jeg kan komme i gang. Jeg starter i min egen afdeling af skabet. En hylde ad gangen tømmes hulter til bulter ud på sengen, og så er det ellers med at have det kritiske blik klar. Noget skal ind i skabet igen - noget skal til genbrug - og noget skal helt sikkert kasseres.


I virkeligheden har vi vel allesammen alt for meget tøj i vores klædeskab. Vi kunne nøjes med ganske få dele og alligevel klare os uden at være iøjnefaldende dårligt klædte.

Bodil Dupont


Det er vældigt tilfredsstillende at se, hvordan tøjbunkerne vokser. Da alle hylder er sorteret, ligger der en lille bunke til genbrug, en stor bunke der skal kasseres, mens resten får lov til at leve videre derinde i mørket i skabet.

Der er kun ganske få ting, der har en særlig historie, som for eksempel en ulden råhvid vamset sweater, som min ældste datter har strikket til sin mor for flere år siden, og så de hjemmestrikkede sokker, som en god veninde har leveret gennem flere år. Alt det andet er bare mere eller mindre slidte og forvaskede t-shirts, bluser, undertøj, sokker, strømper, nattøj og badetøj, som er nemt at håndtere.

Annonce

Svært at kassere

Det er straks meget vanskeligere at få ryddet op i bøjletøjet. Her hos os har vi aldrig haft nemt ved at kassere noget, så for hver gang, vi køber nyt, bliver der mindre og mindre plads i skabet. Hvordan kasserer man tøj, der ikke fejler noget?

"Hvis du ikke har brugt et stykke tøj inden for det sidste år, så får du sikkert aldrig brugt det mere - og så skal det ud!"

De kloge ord har jeg læst et sted, vistnok i et ugeblad, og dem har jeg tænkt mig at efterleve, så jeg starter med dragtposen med min sølvbryllupskjole af kongeblåt thaisilke, som jeg købte i 1989 og har haft på tre gange siden. Den kan jeg da umuligt kassere. Det var jo en af de dejligste dage i mit liv.

Så kommer jeg til det sæt, jeg købte, da Sebastian skulle konfirmeres. Han er nu 27 og bor København. Det er nok ikke lige sidste mode, men det klædte mig bare så godt, og det var sådan en skøn konfirmation. Det kan jeg heller ikke skille mig af med.

Klummeskribent Bodil Dupont

Sådan bliver det ved, og jeg føler pludselig, at jeg er på en lang vandring ad Memory Lane. Jeans og andre lange bukser er ikke interessante i den sammenhæng, og skjortebluser er også nemme at sortere i, men hver eneste af mine kjoler (jeg har ikke ret mange) har sin helt egen historie for mig.

Den mørkeblå sommerkjole med de store hvide prikker, som jeg købte for mange år siden i en meget fin forretning i Alanya, sidder lidt for stramt, må jeg indrømme, men hvis nu jeg tager mig sammen og taber mig de fem kilo, som jeg ved vil pynte gevaldigt, så vil den være fin til næste sommer. Jeg var så stolt og glad, da jeg købte den, husker jeg, og ekspeditricen roste mig meget, fordi jeg kan tale lidt tyrkisk. Jeg rankede ryggen og sagde: "Cok tessekur ederim" (mange tak). Det skal lige siges, at vi har haft en feriebolig i Alanya i 17 år, og jeg føler mig meget hjemme dernede i det tyrkiske.

For nogen tid siden tog min mand en blå t-shirt med knaplukning frem fra sit skab. Så kom vi til at tale om, hvordan han købte den af en påtrængende strandsælger, da vi var i Thailand i 1996. Den er blød og dejlig at have på stadigvæk, men noget forvasket efterhånden. Jeg mente, den var klar til at blive kasseret, men jeg blev klogere. "Den smider du ikke ud. Er du da tosset? Den var min yndlings i mange år."

Annonce

Vi kan nøjes med mindre

Sådan er det nok for os allesammen. Vi har noget bestemt tøj, der bare er godt og rart og dejligt at have på, eller er forbundet med særlige minder, og så nænner vi ikke at skille os af med det.

I virkeligheden har vi vel allesammen alt for meget tøj i vores klædeskab. Vi kunne nøjes med ganske få dele og alligevel klare os uden at være iøjnefaldende dårligt klædte.

Personligt vil jeg, når coronaen engang slipper sit tag i os, glæde mig til, at jeg forhåbentlig skal til fest igen, og jeg vil uden at skamme mig købe nyt tøj til lejligheden. Lidt selvforkælelse har man vel lov til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Tysktime i biografen

Jelling Ugeavis

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Annonce