Annonce
Jelling Ugeavis

Kollerup Skole får snart ny viceskoleleder

Rikke Klinkby har været skoleleder på Kollerup Skole siden 2012. Arkivfoto: Leif Baun
Den nuværende skoleleder har siddet få år på posten som skoleleder. Nu søger Kollerup Skole efter en ny til at indgå i ledelsesteamet.
Annonce

Kollerup: 31 har på nuværende tidspunkt håbefuldt ansøgt om at blive den næste viceskoleleder på Kollerup Skole. Det glæder skolens leder Rikke Klinkby.

- Det er et pænt antal ansøgere, og det er dejligt at se, at så mange er interesserede i vores skole, siger hun.

Ansøgningsfristen var den 19. august og o slutningen af denne måned håber Rikke Klinkby at have fundet den helt rette til jobbet.

- Jeg håber på at finde en person, der har lyst til at præge vores hus og har lyst til at have gang i mange ting. En person der vil en lille skole og vil være en del af det fælles arbejde, siger hun.

Den nye viceskoleleder forventes at begynde på skolen den 1. oktober og skal både være fagligt dygtig og kunne samarbejde internet og eksternt.

- Man skal kunne indgå i mange samarbejder og fællesskaber. Vi har jo et nært samarbejde med børnehaven, og vi ser også udad og samarbejder med andre skoler. Man skal også have lyst til at være tæt på medarbejdere, forældre og elever, siger skolelederen.

Annonce

Samarbejde på tværs

Som den nye viceskoleleder får man ikke lov til at bruge al sin tid bag et skrivebord.

- Som viceskoleleder er man afdelingsleder for indskolingen og SFO'en, så man har både undervisning og pædagogisk tid i SFO'en, hvor det er vigtigt, at man er synlig begge steder, siger Rikke Klinkby, der har været skoleleder på Kollerup Skole siden 2012.

Indtil den 31. juli har Bente Søndergaard siddet på posten som viceskoleleder, men hun har valgt at gå på efterløn.


Det er vi selvfølgelig kede af, for Bente Søndergaard var rigtig dygtig.

Rikke Klinkby


- Det er vi selvfølgelig kede af, for Bente Søndergaard var rigtig dygtig, siger Rikke Klinkby.

Før Kollerup Skole var Bente Søndergaard skoleleder i seks år frem til 2018 på Bredagerskolen i Jelling.

Rundt om Kollerup Skole

  • Kollerup Skole har 105 elever fordelt på 0.-6. klasse og har 16 ansatte. En nylig elevtalsprognose fra Vejle Kommune forudser, at skolen allerede om fem år kun vil have 75 elever.
  • Samme tendens med prognoser for faldende elevtal gør sig gældende på Bredagerskolen.
  • Faldet i børnetallet i Jelling og åbningen af Jelling Friskole i 2013 er formentlig to af de tungtvejende grunde til faldet i elevtallet.
  • Kollerup Skole kan om to år fejre 60 års jubilæum.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Jelling Ugeavis

Jellingnet holder åbent hus

Jelling Ugeavis

Så er der igen senioridræt

Annonce