Annonce
Jelling Ugeavis

Kommunen: Isen på Svanesøen og Smededammen er endnu ikke sikker

Vejle Kommune har udvalgt ni søer spredt ud over kommunen samt Vejle Fjord, hvor isens tykkelse dagligt måles. Når tykkelsen når over 13 centimeter, vil både skilte og kommunens hjemmeside fortælle, at vi kan færdes på isen. Arkivfoto: Mogens Rasmussen

Jelling: Vinterferien står for døren, og vi står over for en længere periode med hård frost. Derfor vil Vejle Kommune måle isens tykkelse på ni udvalgte søer og Vejle Fjord med henblik på, at borgerne kan komme ud og gå på isen.

For at isen kan erklæres for sikker til færdsel, skal den måle minimum 13 centimeter. Kommunen har udvalgt ni søer samt Vejle Fjord, som dagligt får målt isens tykkelse.

Blandt disse er Smededammen ved Jellingmonumenterne og Svanesøen på hjørnet af Højager og Ringvejen i Jelling.

Annonce

- Vi har målt isen på de 10 udvalgte steder torsdag, og tykkelsen varierer fra 3-4 cm nogle steder til 12-13 cm andre steder. Så vi mangler stadig lidt mere frost, før vi kan erklære isen på de udvalgte steder for sikker til færdsel, påpeger Klaus Enevoldsen, afdelingsleder i Natur & Udeliv.

Sådan er reglerne

  • Færdsel på isen er altid på dit eget ansvar.
  • Se Trygfondens film "Red liv ved isulykker", så du er forberedt, hvis uheldet er ude.
  • Det er kun tilladt at skøjte og gå på de udvalgte søer og fjorden.
  • Hvis der er for mange mennesker på isen, eller hvis du hopper og danser på isen, kan du forårsage farlige situationer.
  • Selv om isen er målt tyk nok, kan der være lokale forhold - fx kildevæld, våger, tilløb eller strøm, der gør isen tyndere.
  • Vær opmærksom på, at sne på isen isolerer og øger risikoen for mere porøs is.
  • En god tommelfingerregel lyder: Ny is er stærk, mens gammel is er udsat for skiftevis tø og frost og kaldes derfor "rådden is". Den form for is kan derfor være usikker, selv om den er meget tyk.
  • Husk corona-restriktionerne gælder fortsat og foreløbigt frem til og med 28. februar. Hold afstand!
  • Læs mere på www.vejle.dk/is

Han understreger, at selv om isen på fjord og søer opnår de eftertragtede antal centimeter, kan der være lokale forhold - fx kildevæld, våger, tilløb eller strøm - der betyder, at isen nogle steder kan være tyndere og mere porøs. Det er derfor vigtigt, at man har respekt for isen og bevæger sig ud med sikkerheden i top.

Det samme gør sig gældende i det omfang, at vejret skulle slå om og byde på tøvejr. Her kan forholdene lynhurtigt bevæge sig fra sikker til usikker.

Klaus Enevoldsen oplyser, at der vil blive sat skilte op ved de søer og områder, hvor isen er målt tyk nok.

Han påpeger, at al færdsel på isen er på eget ansvar, og at man skal sætte sig grundigt ind i sikkerheden for færdsel på isen.

De daglige målinger på de 10 udvalgte lokationer kan følges på kommunens hjemmeside, hvor du også kan finde gode råd til sikker færdsel på isen.

Her måles isens tykkelse

  • Give: Søen ved skovlegepladsen, Donneruplundvej 2
  • Jelling: Smededammen ved Jelling Monumenterne, Vejlevej 1
  • Jelling: Svanesøen på hjørnet af Højager og Ringvejen
  • Grejs: Bydam tæt ved Vestermarksvej 12a
  • Bredballe, Vejle: Sø ved Bredballe Byvej 23a
  • Bredballe, Vejle: Sø ved Stærmosevej 5
  • Vejle: Kongens Kær
  • Vejle: Vejle Fjord vest for Skyttehushaven, Tirsbæk Strandvej 2
  • Egtved: Sø tæt ved Aftenssang 38
  • Børkop: Bassin Peder Breths Park, Peder Breths Vej 7
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce