Annonce
Jelling Ugeavis

Kro aflyser 10- og 200-års jubilæer

Da Jelling Kro på grund af coronarestriktionerne i foråret ikke måtte invitere gæster indenfor, valgte man at åbne en pølsevogn udenfor. Her er det kromutter Dorthe Kirstine Madsen, som sammen med Bjarne Madsen har drevet Jelling Kro i 10 år. Arkivfoto: Anders Kynde
Fejringen af to store jubilæer er aflyst på Jelling Kro. Til gengæld er en anden nyhed på vej.
Annonce

Jelling: 2020 har ikke været det sjoveste år at drive en kro. Det gælder også for kroen i Jelling på hjørnet af Gormsgade og Herningvej.

For siden coronavirussens indtog i foråret har der hele tiden været restriktioner, som har påvirket dagligdagen. Først måtte der slet ikke komme gæster ind på kroen, inden det blev løsnet op henover sommeren, hvorefter vi nu er på vej tilbage mod tilstandene fra foråret.

Og det påvirker også et helt særligt arrangement på Jelling Kro, nemlig fejringen af to jubilæer.


Dette arrangement er nu aflyst på grund af covid-19.

Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen, Jelling Kro


Således kan Jelling Kro i år fejre 200-års jubilæum, samtidig med at de nuværende ejere, Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen, har drevet kroen i 10 år.

- Et planlagt arrangement med åbent hus og fejring var bestemt til fredag den 6. november 2020. Jelling Kro genåbnede efter næsten et år uden drift den 6. november 2010. Dette arrangement er nu aflyst på grund af covid-19, skriver kroparret i en pressemeddelelse.

Annonce

Hvis kroen kunne tale

Men trods aflysningen kan Jelling Kro benytte lejligheden til at gøre opmærksom på et nyt jubilæumsskrift, der fortæller om kroens historie.

Om jubilæumsskriftet, som har fået titlen "Hvis kroen kunne tale", fortæller Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen:

- "Hvis kroen kunne tale" er udgangspunktet for fortællingen om landevejskroen, fra stationsby til turistby. Med beliggenheden midt i monumentområdet og Danmarks dåbsattest. Og med fortællingen om den Kongelige Privilegering og status som Konge Krone Kro. Jubilæumsskriftet tager også udgangspunkt i kroens forskellige epoker gennem årene. Udsagn fra den hverdag der har præget tiden og de udfordringer der har været.

Jubilæumsskriftet er stadig under udarbejdelse og forventes færdigt inden årsskiftet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce