Annonce
Jelling Ugeavis

Læs navnene her: Her er de nye menighedsråd

Her er menighedsrådet i Kollerup og Vindelev sogne anno 2020. Fra venstre: Jesper Kyed, Lisbeth Gonge Due (nyvalgt), Jørgen Antonsen, Verner Utoft, Mette Wolsing, Grethe Mogensen, Maria Bang (nyvalgt) og Else Vohlert. Privatfoto
Menighedsrådsvalget i sidste uge gav genvalg til langt de fleste medlemmer i de tre menighedsråd beliggende i den gamle Jelling Kommune.
Annonce

Jellingegnen: Der var ikke de store problemer med at finde nye menighedsrådsmedlemmer til sidste uges menighedsrådsvalg i Jelling Sogn, Kollerup og Vindelev sogne samt Hvejsel og Ildved sogne.

For to af sognene var der således genvalg til hele banden.

Det gjaldt for menighedsrådene i både Jelling Sogn og Hvejsel og Ildved sogne. Dog har sidstnævnte mistet et medlem, fordi antallet af folkekirkemedlemmer i det sammenlagte sogn er faldet til under 1000 personer, hvilket betyder, at antallet af menighedsrådsmedlemmer nedsættes fra seks til fem.

Ny valglov

En ny valglov betyder, at medlemmerne af landets menighedsråd bliver valgt på en ny måde, der minder lidt om bestyrelsesvalg på generalforsamlinger. Tirsdag 15. september blev der afholdt såkaldte valgforsamlinger, hvor kandidater debatterede, inden der skulle stemmes.

Tidligere har der langt de fleste steder været såkaldt aftalevalg, hvor der kun blev opstillet én kandidatliste og dermed ikke gennemført en reel afstemning.

Hvis der (i sjældne tilfælde) kommer kandidatlister efter valgforsamlingen, senest fire uger efter afholdelsen af valgforsamlingen, skal der holdes afstemningsvalg tirsdag 17. november 2020.

I Kollerup og Vindelev var det på forhånd gjort klart, at der var brug for to nye medlemmer til menighedsrådet, da Eva Vinkel og Elsebeth Mikkonen Jensen ikke modtog genvalg. Deres afløsere er nu fundet.

Selv om alle menighedsrådene er fuldtallige, skal det nævnes, at de endelige menighedsråd formelt først er helt på plads i slutningen af november, når klagefristen er udløbet.

De valgte menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent den 29. november.

1 Jelling Sogn

Menighedsrådsmedlemmer: Jens Maibom, Vibeke Amtkjær Tygesen, Karin Friberg, Hanne Christensen, Lars Kjær Larsen, Henrik Holm, Johnny Jørgensen og Palle Clausen.

Stedfortrædere: Astrid Glans, Leif Dahm og Asta Høy.

2 Kollerup og Vindelev sogne

Menighedsrådsmedlemmer: Jesper Kyed, Lisbeth Gonge Due (nyvalgt), Jørgen Antonsen, Verner Utoft, Mette Wolsing, Grethe Mogensen, Maria Bang (nyvalgt) og Else Vohlert.

Stedfortrædere: Arne Henningsen og Michael Ebbesen fra Kollerup samt Marianne Vestergaard og Jørgen Jensen fra Vindelev.

3 Hvejsel og Ildved sogne

Menighedsrådsmedlemmer: Find Rasmussen, Susanne Stokkendal, Bjarne Nielsen, Maria Wacher og Henrik Uhrskov.

Stedfortrædere: Anne Sofie Spanggaard og Bjarne Pallesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Tysktime i biografen

Jelling Ugeavis

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Annonce