Annonce
Jelling Ugeavis

Laila har åbnet garnbutik: - Min krøllede hjerne er altid i gang

Hun har været lun på ideen i lang tid, men i slutningen af januar kom Laila Sønder ud med sin garnbutik, Sønder Design, i Hvejsel. Den har i starten kun været en webshop, men det er nu muligt at få kunderne indenfor.

Hvejsel: I disse coronatider kræver det mod at vove sig ud med en forretningsåbning. Det har Laila Sønder alligevel gjort med sin garnbutik på Hvejselvej 27.

Indtil videre har hun kun haft åbnet for sin webshop, og hvor kun enkelte har været forbi for hente varer, som de har bestilt på webshoppen.

- Jeg har selv bygget hjemmesiden op, og den skulle være klar før, jeg kunne åbne, når jeg ikke kunne åbne fysisk for butikken. Salget er også gået lidt langsomt hertil at starte med. Det kræver lidt tid for at slå igennem på diverse platforme, siger Laila Sønder.

Hun har glædet sig til at åbne op for kunder, da samtalen med kunderne er noget af det bedste ved at have en butik, mener Laila Sønder. Foto: Mette Mørk

Laila Sønder har tidligere haft en virksomhed i Middelfart, hvor hun oprindeligt er fra. Hun elsker at komme ud og snakke med mennesker og har tidligere taget på messer for at vise sin virksomhed frem.

- Både den tidligere og nuværende virksomhed har på et plan været mit frirum. Det er ikke noget, som jeg kommer til at gå fuld tid på, men den kreative verden har altid sagt mig meget. Jeg har i butikken mottoet 'åbent efter aftale', og jeg glæder mig til at kunne til at møde mennesker, da det er det, som jeg virkelig godt kan lide, siger Laila Sønder.

Annonce

Har strikket fra barnsben

Hun arbejder til daglig med blandt andet kvalitetsstyring hos EM-fiberglas i Hornsyld. Hun har haft idéen til en garnforretning i hovedet i lang tid, og allerede i oktober 2019 fik hun genåbnet sit cvr-nummer.

- Min søn arbejder med edb og skulle egentlig have sat hjemmesiden op, men han fik en dårlig periode, som har gjort, at jeg selv måtte i gang med at bygge den op, siger Laila Sønder.

Men der er også en ganske bevidst årsag til, at det lige præcis blev en garnforretning, som hun valgte at åbne.


Jeg har i butikken mottoet 'åbent efter aftale', og jeg glæder mig til at kunne til at møde mennesker, da det er det, som jeg virkelig godt kan lide.

Laila Sønder


Udover det almindelige garn, så sælger Laila Sønder også sit eget unika-garn, som hun selv har bundet. Foto: Mette Mørk

- Min mor strikkede meget, da jeg var barn, og hun var altid i gang, så det er kommet ind med modermælken. Hun kunne købe en opskrift og alligevel lave ændringer dertil, så det passede bedre, siger Laila Sønder og fortsætter:

- Det har jeg taget med mig videre, hvor mit krøllede hoved hele tiden er i gang med at få idéer. Jeg kan ikke nå at skabe alle de idéer, som jeg får.

Annonce

Tidligere dagplejer

Og med alle idéerne kommer det også, at hun har været i forskellige brancher.

- Jeg har været dagplejer i Middelfart, men arbejder nu med kvalitetsstyring og har haft egen virksomhed tidligere og igen nu. Så jeg har fået en masse erfaring fra forskellige brancher, som jeg kan tage med mig videre ind i den nye virksomhed, slutter Laila Sønder.

Her bundter og måler Laila Sønder sine garnbundter op. Foto: Mette Mørk


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce