Annonce
Jelling Ugeavis

Lone og Peter er nye chefer på Fårup Sø Camping: - Stedet er en overset naturperle

Det er et rutineret campingpar, som for nylig har overtaget nøglerne til Fårup Sø Camping. Lone Mølgaard og Peter Friis Christensen hedder de, og de ser mange muligheder i at videreudvikle campingpladsen ved Jelling.

Skovdallund: Da avisens reporter ankommer på cykel til Fårup Sø Camping, træder Lone Mølgaard netop ud ad døren fra informationsbygningen.

- Lad os gå ned til vores smukke guldkyst, foreslår Lone Mølgaard.

Her ved søens bred er der både sandstrand, bålsted og en betagende udsigt over Fårup Sø og Grejs Ådal.

- Det er et helt fantastisk sted. Jeg forestiller mig flotte, lyse sommeraftener med højskolesang, bål og fællesskab, siger hun og kigger ud over det klare søvand, som indbyder til en svømmetur, hvis man er til en frisk dukkert.

Campingteam reduceret

  • Oprindelig var det planen, at Fårup Sø Camping fremover skulle drives af et team på fire personer.
  • Tina og Lasse Reuther skulle have været værtspar og flyttet ind campingpladsens privatbolig, men parret trak sig i 12. time.
  • Derfor får Lone Mølgaard og Peter Friis Christensen nu rollen som værtspar og bliver ansigtet udadtil på campingpladsen.
  • Dog er de stadig på jagt efter et nyt makkerpar, så teamet igen kan udvides med flere personer.

Sammen med partneren Peter Friis Christensen har hun købt og overtaget Fårup Sø Camping efter den tidligere indehaver Albert Albring, der døde i september 2020.

Det nye værtspar er kommet langvejs fra.

- Vi kommer fra Ebeltoft og havde aldrig hørt om Fårup Sø Camping, før vi blev kontaktet en af campingmægler tidligere på året. Vi blev straks forelsket i området, og selve købsprocessen gik hurtigt, så vi kunne komme i gang inden sæsonstart, lyder det fra Lone Mølgaard.

Annonce

Tidligere bankmand og bogholder

Mens vi står ved søbredden, støder Peter Friis Christensen til. Fårup Sø Camping er den fjerde campingplads, som parret har haft ansvaret for siden 1995.

- Først havde vi Thorsminde Camping i fem år, inden vi overtog Terrassen Camping i Silkeborg og gjorde den til Østjyllands første firestjernede campingplads. I 2010 rykkede vi til Ebeltoft for at drive endnu en campingplads, og den har vi så haft indtil 2019, fortæller Peter Friis Christensen.

- Indimellem har vi holdt et par sabbatår, da det kan tære på kræfterne at drive en campingplads. Samtidig får man energi til at starte et nyt sted, så nu er vi klar til en helt ny udfordring her på Fårup Sø Camping, supplerer Lone Mølgaard.

Lone Mølgaard og Peter Friis Christensen har to døtre på 23 og 29 år. Foto: Michael Svenningsen

Mens Peter Friis Christensen har en baggrund som bankmand, har Lone Mølgaard tidligere arbejdet som bogholder.

- Vi kan godt lide kundekontakten, det frie liv og den varierede hverdag, som vi oplever ved at drive en campingplads, siger Peter Friis Christensen.

Hvor mange timer om ugen bruger I på campingpladsen?

- Det taler vi ikke om. Timelønnen er nok ikke ret høj, hvis man skal gøre det op. Men det gør vi ikke, for det er en livsstil, som vi nyder at have, siger han med et smil.

Annonce

Et stort potentiale

Flere gange fremhæver de omgivelserne ved Fårup Sø.

- Vi ved, at campingpladsen er populær på grund af Jelling Musikfestival, men den er meget mere end det. Naturen er jo helt fantastisk med søen, træerne og det bakkede landskab. På mange måder er det en overset naturperle, som har et stort potentiale, mener campingparret.


Vi kan godt lide kundekontakten, det frie liv og den varierede hverdag, som vi oplever ved at drive en campingplads.

Peter Friis Christensen, Fårup Sø Camping


- Vi har allerede set rovfugle, en spætte og mange andre fugle. Generelt er der et rigt fugleliv, og derfor har allerede vi købt 100 fuglekasser hjem til blandt andet stær, mejse og sågar ugler. Planen er så, at vores campister har været med til at dekorere fuglekasserne som en hyggelig påskeaktivitet, inden kasserne hænges op i træerne, forklarer Lone Mølgaard.

Fårup Sø Camping har plads til 310 campingvogne og 18 hytter. I forårssæsonen, som for nylig er begyndt, er der 40 fastliggere, og til sommer vil der være 70 fastliggere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce