Annonce
Jelling Ugeavis

Musik, mad og kunst: Aflyst forårsmarked genopstår som høstmarked

Jelling Spillemandslaug sørger for musik til høstmarkedet på pladsen foran Runecentret. Arkivfoto: Michael Svenningsen
I weekenden er der høstmarked på den nyrenoverede plads foran Runecentret i Jelling. Konceptet er det samme som forårsmarkedet, der blev aflyst på grund af coronaudbruddet.
Annonce

Jelling: Det traditionsrige forårsmarked ved Runecentret kunne ikke lade sig gøre på grund af coronaudbruddet, som lukkede næsten alle arrangementer fra marts til maj.

Men nu bliver der alligevel mulighed for at afholde et marked på den nyrenoverede plads foran Runecentret. Det bliver i stedet et høstmarked, der foregår lørdag 12. september fra klokken 9 til 14.


Vi håber, at folk lægger vejen forbi til en festlig dag med masser af leben, hvor man vil opleve en bred mangfoldighed af boder, smagsprøver og oplevelser.

Pia Davidsen, tovholder


Og konceptet til høstmarkedet er det stort set det samme som forårsmarkedet, lyder det fra arrangørerne.

- Vi håber, at folk lægger vejen forbi til en festlig dag med masser af leben, hvor man vil opleve en bred mangfoldighed af boder, smagsprøver og oplevelser, fortæller tovholder Pia Davidsen fra Butik Kræs, der sammen med Miss It vil holde åbent i butikken under arrangementet.

Også hos Jelling Radio-TV er der mulighed for at gøre en god handel.

Annonce

Mad, drikke og kunst

Tre telte stilles op til høstmarkedet. I det store telt er der blandt andet mulighed for at drikke morgenkaffe og spise morgenbrød, mens man kan nyde musikken fra Jelling Spillemandslaug. Byens to bryghuse vil også være repræsenteret.

- På grund af coronasituationen bliver der ikke så mange siddepladser som normalt, men vi håber, at det går an og at folk vil være behjælpelige med at afspritte stole, når de kommer og går, siger Pia Davidsen.

I et andet telt er der boder med alt fra keramik til pileflet, læderdyr og trædrejere. Derudover kan der købes forskellige fødevarer fra lokalområdet, ligesom Pandekagehuset vil være til stede med en madvogn.

Jelling Turist- og Handelsstandsforening står i samarbejde med BID Jelling bag arrangementet.

Camilla Mathiesen er klar med friske specialbrød, når Runecentret danner rammerne for høstmarkedet lørdag 12. september. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Jelling Ugeavis

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Jellingnet holder åbent hus

Jelling Ugeavis

Så er der igen senioridræt

Jelling Ugeavis

Café Sejd Kop 2020 afgjort

Annonce