Annonce
Jelling

Nyt spisested i byen: Jellings nye pølsevogn åbnede med bravur

Den nye pølsevogn på hjørnet af Gormsgade var velbesøgt i åbningsweekenden. Foto: Anders Kynde
Byens bedste - og eneste - pølsevogn åbnede foran Jelling Kro på store bededag. Åbningsdagen var så velbesøgt, at kroen måtte lukke før tid, fordi der blev udsolgt.
Annonce

Jelling: Når gæster ikke må komme ind på kroen, må kroen komme ud til gæsterne.

Derfor lejede Jelling Kro i sidste uge en pølsevogn og stillede den ud foran kroen med udsigt til Jellingmonumenterne.

Første åbningsdag var på store bededag, 8. maj. En dag, der var så velbesøgt, at kroen var nødt til at lukke før tid, fordi der blev udsolgt af brød og pølser.

Kroens pølsevogn holder åbent onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag - alle dage fra klokken 11 til 16.30.

- At åbne en pølsevogn er noget, vi har snakket om i flere år, og nu skulle det være nu. Det handler også om, at vi er nødt til at gøre et eller andet, når vi nu ikke må have gæster indenfor på grund af coronanedlukningen, siger Dorthe Kirstine Madsen, der sammen med ægtefællen Bjarne ejer Jelling Kro.

Det er stadig muligt at bestille almindelig kromad ud af huset fra Jelling Kro. Næste fase af genåbningen af Danmark vil formentlig også gøre det muligt for kroen at invitere gæsterne indenfor, men detaljerne i disse retningslinjer kendes ikke i skrivende stund.

Nu kan Jelling Kro tilføje en pølsevogn til listen over byens spisesteder, der udover kroen indeholder caféer, pizzeriaer og et pandekagehus. Foto: Jelling Kro
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Så er der igen senioridræt

Jelling Ugeavis

Café Sejd Kop 2020 afgjort

Annonce